FAKTA
Stillingstype: Genopslag - Underviser til SILA Bachelor i Biologi
Virksomhed: Ilisimatusarfik
Ansøgningsfrist: 10. september
Kontakt: Aviâja Lyberth Hauptmann, på tlf.: +299 34 73 33
Har du lyst til at være en del af et lille passioneret og tæt samarbejdende team ved Ilisimatusarfiks nye uddannelse SILA Bachelor i Biologi? Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Om Afdelingen SILA
I februar 2025 startede det første hold biologistuderende på SILA uddannelsen. Uddannelsen består i dag af et team på tre fastansatte biologer, to adjungerede professorer og 11 studerende. 12 nye studerende forventes at starte 1. februar 2026. Vi søger en motiveret kollega med særlig interesse indenfor et eller flere af fagområderne klimavidenskab, klimapolitik, forvaltning af pattedyr, botanik og/eller mikrobiologi.
Da uddannelsen er helt ny, vil der de første år være en del udviklingsarbejde som varetages af afdelingen i fællesskab, men hvor hvert medlem af teamet har hovedansvar for et eller flere kurser eller fagområder.
Opgaver:
Undervisning
Koordinering af undervisningsaktiviteter i samarbejde med det øvrige SILA team
Udarbejdelse af kursusplaner
Vejledning af studerendeAd hoc-opgaver i opbygning og udvikling af SILA uddannelsen og afdelingen
Forventninger til ansøger:
Har en kandidat- eller ph.d.-grad indenfor et relevant fag
Har et nært kendskab til Grønland og det grønlandske uddannelsessystem
Har nogen erfaring med undervisning
Vil bidrage til at udvikle en unik grønlandsk tilgang til naturvidenskabelig uddannelse, og ser muligheder og styrker i Grønland, som kan bidrage til at skabe en succesfuld uddannelse, der er målrettet grønlandske unge og det grønlandske arbejdsmarked
Er opsat på at være med til at skabe en sund arbejds- og studiekultur ved SILA Afdelingen og Institut for Sundhed og Natur
Kan tale grønlandsk eller vil kunne udvikle et basalt relevant ordforråd på grønlandsk til brug i uddannelsen
Praktisk erfaring med klimaforandringer, oprindelige folk og forvaltning vil være en fordel
Vi kan tilbyde:
Et positivt arbejdsmiljø med fokus på ansattes og studerendes velbefindende
Motiverede kollegaer, som samarbejder tæt og giver mulighed for sparring og støtte
Et arbejde med mulighed for stor indflydelse
Faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder
Fantastiske og motiverede studerende
Om Instituttet
Institut for Sundhed og Natur varetager udover SILA uddannelsen bachelorsygeplejerskeuddannelsen, kliniskvejlederuddannelse og enkelte kurser. På instituttet indgår desuden Grønlands Center for Sundhedsforskning som er et aktivt center i udvikling. Instituttet har 7-10 fastansatte, en del adjungerede professorer, lektorer og tilknyttede forskere. Der er på nuværende tidspunkt ca. 45-50 bachelorstuderende og 10-12 Ph.d.-studerende ved hele instituttet. Forskningsmiljøet på instituttet er interdisciplinært og tager udgangspunkt i forbindelsen mellem sundhed og natur.
Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Aviâja Lyberth Hauptmann, på tlf.: +299 34 73 33.
Du kan læse mere om Ilisimatusarfik, Institut for Sundhed & Natur og SILA Bachelor i Biologi på www.uni.gl
Ansøgning.
Ansøgningen skal indeholde følgende:
Ansøgningsbrev der tydeligt angiver hvilke fagområder ansøger ønsker at undervise indenfor med henvisning til SILA kurserne beskrevet i SILA studieordningen (sila studieordning).
Bilag 1: Curriculum Vitae
Bilag 2: Dokumentation for opnået bachelor- og kandidatgrad og eventuel phd-grad
Bilag 3: Eventuelt andre bilag
Bedømmelse og ansættelsesprocedure
Bedømmelse af ansøgerne sker i et sagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutleder, som derefter indkalder kandidat/kandidater til samtale.
Ansættelsesperioden på studieadjunkt-niveau er 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som studielektor.
Ansættelse som studielektor kan finde sted under forudsætning af en positiv lektorbedømmelse inden ansættelse eller såfremt ansøger har opnået studielektorbedømmelse indenfor fagområdet andet steds.
Ansættelsesperioden på adjunkt-niveau sker normalt for en periode på 4 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som lektor.
Ansættelse som lektor kan finde sted under forudsætning af en positiv lektorbedømmelse inden ansættelse eller såfremt ansøger har opnået lektorbedømmelse indenfor fagområdet andet steds.
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 11 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
Institut for Læring
Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Institut for Sundhed & Natur
Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning