Grafisk kommunikationskonsulent

FAKTA

Stillingstype: Grafisk kommunikationskonsulent

Virksomhed: Royal Arctic Line

Ansøgningsfrist: 30. september

Kontakt: Ann-Britta A. Olsvig e-mail: abr@ral.gl tlf. +299349104

Grafisk kommunikationskonsulent

Har du stærke grafiske kompetencer, sans for det visuelle og interesse for, hvordan nye teknologier kan udvikle og effektivisere det kreative arbejde? Så er du måske den vi søger.

Om stillingen

Som grafisk kommunikationskonsulent bliver du en del af vores kommunikations- og marketingteam og får en central rolle i virksomhedens visuelle udtryk.

Grafik er omdrejningspunktet for stillingen. Du kommer til at arbejde med både mindre, daglige grafiske opgaver og større produktioner som årsrapporter, kampagner og employer branding.

Samtidig ønsker vi at udvikle og effektivisere måden, vi arbejder med grafik på. Derfor får du mulighed for at afprøve og anvende AI, automatisering og nye digitale værktøjer til blandt andet idéudvikling af grafiske koncepter og layout for at udvikle mere effektive arbejdsgange i den grafiske produktion.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikle og producere grafisk materiale til forskellige publikationer, kampagner, annoncer, præsentationer og vores digitale kanaler.

  • Layout og grafisk opsætning af blandt andet årsrapporter, brochurer og plakater.

  • Opdatere, tilpasse og klargøre PDF-filer og andet grafisk materiale til vores digitale platforme.

  • Omsætte budskaber og information til letforståelige og stærke visuelle løsninger.

  • Sikre en ensartet brug og videreudvikling af virksomhedens visuelle identitet.

  • Samarbejde med interne kolleger og eksterne leverandører om større grafiske produktioner.

  • Afprøve og udvikle brugen af AI og nye teknologier inden for grafik, layout og visuel kommunikation.

  • Undersøge nye digitale værktøjer og arbejdsgange, der kan styrke kvaliteten og effektivisere den grafiske produktion.

  • Bidrage til marketingopgaver og merchandise i samarbejde med resten af teamet.

Vi forventer, at du...

  • har et stærkt visuelt blik og god sans for layout og grafisk formidling.

  • har erfaring med grafisk arbejde, enten gennem uddannelse og/eller praktisk erfaring.

  • kan arbejde i Adobe-programmer som f.eks. InDesign og Photoshop.

  • kan arbejde kreativt og samtidig følge en eksisterende visuel identitet.

  • er nysgerrig på AI, nye teknologier og digitale kreative værktøjer og har lyst til at lære mere.

  • kan omsætte idéer og budskaber til konkrete grafiske løsninger.

  • arbejder struktureret og selvstændigt, men samtidig trives med samarbejde på tværs af organisationen.

Vi lægger vægt på, at du har stærke grafiske kompetencer og erfaring med at løse grafiske opgaver selvstændigt, fra idé og layout til færdig produktion. Du kan have en uddannelse som mediegrafiker, multimediedesigner eller en anden relevant baggrund. Det afgørende er, at du har et sikkert visuelt blik og de faglige kompetencer til at varetage virksomhedens grafiske opgaver.

Vi tilbyder

En kreativ og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens visuelle udtryk og være med til at udvikle den måde, vi arbejder med grafik på.

Du bliver en del af et team med forskellige fagligheder, hvor vi arbejder tæt sammen om kommunikation og marketing. Samtidig får du plads til at udforske nye teknologier og være med til at udvikle vores brug af AI og digitale værktøjer i det kreative arbejde.

For yderligere information kontakt: Ann-Britta A. Olsvig e-mail: abr@ral.gl tlf. +299349104

Tiltrædelse: 01. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 30. september 2026

Powered by Labrador CMS