Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol søger konsulenter.

FAKTA

Stillingstype: Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol søger konsulenter.

Virksomhed: GFJK

Ansøgningsfrist: 25. marts

Kontakt: Rosa-Marie H. Lorentzen direkte telefon +299 34 51 52 eller e-mail roma@nanoq.gl

Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK) varetager kontrol og overvågning af fiskeri, fangst og jagt i Grønland. Vores hovedopgave er at sikre overholdelse af Grønlands Selvstyres fiskerilovgivning, herunder regler fastsat i bilaterale fiskeriaftaler og internationale konventioner og organisationer.

Om jobbet

Som konsulent får du en varieret hverdag med både travle perioder og mere rolige opgaver. Stillingen kræver gode planlægnings- og styringsevner samt stærke kommunikationsevner.

Stillingen indeholder følgende hovedopgaver:

  • Kontakt til opkøbere og rederier

  • Indlæsning og registrering af indhandling

  • Dataindsamling og indtastning af logbøger fra det kystnære fiskeri

  • Kvalitetskontrol og datavalidering

  • Rapportering af fangstmeldinger i elektronisk system (ERS)

  • Ugerapporter og kvoteopfølgning (kvoteoptag/kvotebørs)

  • Port State Control (PSC)

  • Ad hoc-opgaver og bidrag til øvrige opgaver i organisationen

Kvalifikationer

  • Relevant erhvervsuddannelse eller dokumenteret erhvervserfaring.

  • Evne til at bevare overblik og arbejde struktureret, også i pressede og travle situationer.

  • Gode mundtlige og skriftlige kompetencer i grønlandsk og dansk samt evne til at formulere sig klart og præcist.

  • Gode engelskkundskaber er en fordel.

Vi forventer, at du:

  • Har god talforståelse og arbejder struktureret.

  • Er omhyggelig og præcis i dine indtastninger.

  • Har analytisk sans og gode organisatoriske evner.

  • Har flair for it, og måske databaser og digitale systemer.

  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

  • Har administrativ erfaring fra en offentlig organisation (en fordel).

Vi tilbyder:

  • Et travlt og udviklende arbejde.

  • Engagerende og motiverende kolleger.

  • En arbejdsplads med god og åben kommunikation mellem ledelse og medarbejdere.

  • Et rart og inkluderende arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.

Om dig

Desuden lægger vi vægt på, at du er serviceminded, hjælpsom og tilgår dagligdagen med godt humør. Du arbejder struktureret og leverer og afslutter opgaver i god kvalitet og til tiden. Derudover, lægger vi vægt på, at du er villig til at yde en ekstra indsats ved behov.

Vi ser også gerne, at du har kendskab til det grønlandske samfund og forståelse for samfundsforhold.

Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 25. marts 2026

Tiltrædelsestidspunkt

Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.

Der vil blive afholdt løbende samtaler med potentielle kandidater.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fungerende teamleder, Rosa-Marie H. Lorentzen direkte telefon +299 34 51 52 eller e-mail roma@nanoq.gl

Om GFJK

GFJK består af et hovedkontor i Nuuk samt 3 regionskontorer i Sisimiut, Ilulissat og Nuuk.

Der er 17 medarbejdere på hovedkontoret, som er organiseret i afdelingerne: Økonomi og Administration, It og Internationalt samarbejde, HR- samt en Kontrolafdeling med et kontrolhold bestående af fiskeriobservatører samt 3 regionskontorer med fiskeri- og jagtkontrollører samt jagtbetjente.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS