FAKTA
Stillingstype: Grønlands Naturinstitut søger en forsker med erfaring i vegetationskortlægning og herbivorer til en postdoc-stilling
Virksomhed: Grønlands Naturinstitut
Ansøgningsfrist: 31. maj
Kontakt: Mathilde Le Moullec, malm@natur.gl, +299 244752 eller Fernando Ugarte, feug@natur.gl.
Grønlands Naturinstitut søger en postdoc til Afdeling for Pattedyr og Fugle med startdato den 1. juli 2026, eller så hurtigt som muligt derefter, for en periode på 2 år.
Grønlands Naturinstitut er centrum for biologisk forskning i Grønland og har som sit primære mål at rådgive Grønlands Selvstyre om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer samt beskyttelse af landets miljø og biologiske mangfoldighed. Afdeling for Pattedyr og Fugle forsker og overvåger marine og terrestriske arter og økosystemer af social og økonomisk betydning.
Stillingens fokus
Stillingen fokuserer på herbivori og har til formål at udvikle kort over vegetationsbiomasse på tværs af områder, der bruges af store planteædere med varierende græsningsintensitet. Metoderne vil omfatte feltbaserede målinger af plantesamfunds sammensætninger og absolut biomasse, kortlægning med droner samt AI-baseret analyse af billed- og fjernmålingsdata. Rensdyr og moskusokser sameksisterer året rundt i et fokusområde, hvor de er blevet overvåget gennem telemetri og undersøgelser fra luften. Der eksperimenteres i området også med udelukkelse af planteædere på visse lokaliteter med forskellige arter og tæthedsniveauer. Stillingen omfatter analyse af disse data. Forskningsresultaterne vil blive brugt direkte i parallelle igangværende projekter til at understøtte rådgivningen til Grønlands Selvstyre om bæredygtig forvaltning af rensdyr- og moskusoksebestande samt det miljø, de lever i.
Kandidaten vil arbejde tæt sammen med Cambridge University, Scott-Polar Research Institute (SPRI). Stillingen er forankret på Grønlands Naturinstitut i Nuuk med mulighed for korte forskningsophold på SPRI. Der forventes et tæt samarbejde med kolleger fra Grønlands Klimaforskningscenter.
Opgaver og ansvar
Vegetationskortlægning
Kvantificering af plantebiomasse på stor rumlig skala (dvs. jagtforvaltningsområder) ved hjælp af flere metoder
Karakterisering af græsningstryk på tværs af forskellige habitattyper
Feltarbejde i øde arktiske områder
Udvikling af en metode, der også kan anvendes i andre regioner i Grønland
Engagement i formidling af forskningsresultater til den grønlandske offentlighed.
Kvalifikationer
Vi søger en kandidat med en ph.d. i naturvidenskab. Den ideelle kandidat har dokumenteret erfaring inden for planteøkologi, store planteæderes økologi og ”remote sensing”.
Ved vurdering af kandidater lægges der særlig vægt på:
Erfaring med økologisk feltarbejde i øde miljøer, herunder vegetationsundersøgelser, biomasseprøvetagning og assessment af herbivori. Erfaring med arbejde i Grønland eller andre arktiske/subarktiske økosystemer er en væsentlig fordel.
Erfaring med at integrere feltdata med dronebaserede kortlægningsmetoder (f.eks. multispektral, struktur-fra-bevægelse-fotogrammetri, LiDAR-workflows).
Erfaring med at anvende etablerede maskinlæringsmetoder (f.eks. ”random forest”, dyb læring) til vegetationklassifikation og biomassestimering.
Erfaring med at arbejde med Google Earth Engine og/eller andre cloud-baserede fjernmålingsplatforme.
Færdighed i kvantitativ analyse ved brug af R og/eller Python, herunder udvikling af reproducérbare analytiske arbejdsgange (f.eks. versionskontrol, struktureret dokumentation).
Dokumenteret evne til at arbejde selvstændigt og på tværs af discipliner samt til at omsætte forskningsresultater til operationelle metoder.
Ansøgere skal have gode færdigheder i engelsk, både skriftligt og mundtligt. Kendskab til grønlandsk og dansk er en fordel.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdet vil være baseret i Nuuk. Rejseaktivitet bør forventes i forbindelse med for eksempel feltarbejde og møder.
Startdato: 1. juli 2026 eller så hurtigt som muligt derefter. Arbejdstid: 40 timer om ugen.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Der tilbydes ingen bolig i forbindelse med stillingen, men Grønlands Naturinstitut kan hjælpe med indkvartering i henhold til interne regler.
Yderligere information
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst forsker Mathilde Le Moullec, malm@natur.gl, +299 244752 eller afdelingschef Fernando Ugarte, feug@natur.gl.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.