FAKTA
Stillingstype: Grønlands Selvstyre søger toldere til ansættelse i Nuuk og Qaqortoq
Virksomhed: Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 2. juli
Kontakt: Lisbeth Møller Jensen (+299) 34 52 58, e-mail lsmj@nanoq.gl.
Du vil indgå i et team med øvrige toldere og have ansvar for kontrol af rejsende flypassagerer, luftfragt, post- og skibsforsendelser samt administrative opgaver forbundet med toldopgaver.
Har du lyst til at arbejde med at sikre det Grønlandske samfund?
Så kan det være, at en stilling som Tolder i Nuuk eller Qaqortoq er noget for dig?
Skattestyrelsen, der er landets øverste skattemyndighed og som varetager driftsopgaver på skatte-, afgifts- og inddrivelsesområdet, søger toldere (skatte- og afgiftskonsulenter) med eventuel mulighed for tjenestehund på sigt til ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Du vil, som Tolder i Nuuk/Qaqortoq indgå i et team med øvrige toldere i Grønland. Det er derfor vigtigt at du lægger vægt på det gode samarbejde, er løsningsorienteret og har mod på en til tider hektisk hverdag, hvor kvalitet i opgaveløsningen og service er i højsæde.
Organisatorisk placering og arbejdsopgaver
Stillingerne er placeret ved Told- og afgiftskontoret i Skattestyrelsens afdeling for Skatter og Kontrol, Nuuk/Qaqortoq.
Afdelingen dækker følgende områder: Rådgivning og vejledning af borgere og virksomheder, arbejdsgiverkontrol, ligning og revision af selskaber og større erhvervsdrivende mv. samt told- og afgifter.
Du skal som tolder varetage følgende opgaver: Kontrol af rejsende flypassagerer
Kontrol af luftfragt, post- og skibsforsendelser
Fysisk kontrol af fly og skibe mv.
Tilsyn med og uddannelse af toldmedarbejdere på kysten
Administrative opgaver forbundet med toldopgaver herunder risikoanalyse, kontrol af ind- og udførselsdokumenter, kontrolrapporter mv.
Relevante lovgivning om ind- og udførsel af varer og ved indrejse
Fagsystemer herunder interne- og eksterne IT-systemer og scannere
Hundefører uddannelse og kurser både i Grønland og Danmark
Generelt om kontrolstrategi og temadage om toldopgaver
Specialuddannelse i lukkede rum i skibe hhv. i Danmark og Grønland
Der vil være skiftende vagter og en del rejseaktivitet, hvorfor du skal påregne at der kan være arbejde weekenderne.
Til stillingen i Qaqortoq må der også forventes andre administrative opgaver afhængig af din baggrund og erfaringer.
Kvalifikationer
Vi forventer at du som ansøger til stillingen besidder en naturlig autoritet, er god til at kommunikere og være dialog med andre, fungere godt såvel i grupper som selvstændigt, har gode samarbejdsevner, kan varetage et til tider krævende fysisk arbejde, er udadvendt, har gode sproglige egenskaber på grønlandsk, dansk og engelsk.
Gode evner med hund og gerne erfaring med tjenestehund vil ligeledes være en fordel.
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. Dog skal man forvente forskudte arbejdstider herunder i weekender og på helligdage.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysning kan du kontakte fung. afdelingschef på telefon (+299) 34 52 58, e-mail lsmj@nanoq.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.