GUX Nuuk søger en akademiuddannet fuldmægtig

Fakta

Stillingstype: Akademiuddannet fuldmægtig

Virksomhed: GUX Nuuk

Ansøgningsfrist: 19. juli

Kontakt: Maureen Hendrikx på telefon +299 256102, eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396

På GUX Nuuk i administrationen er der pr. 1. august 2024 eller snarest derefter en ledig stilling som akademiuddannet fuldmægtig. Der er tale om en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt.

GUX Nuuk er Grønlands største gymnasium og har til det nye skoleår ca. 500 elever i 8 spor på de tre årgange, som undervises af ca. 50 lærere og ca. 15 PAM´ere. Vores elever har vidt forskellige faglige og sociale vilkår, men deler en fælles drøm at blive studenter.

Til skolen er der tilknyttet flere kollegier, og rekrutteringsområdet strækker sig fra Tasiilaq i øst til Paamiut i sydvest, hvor langt de fleste elever dog kommer fra Nuuk. Vi arbejder på skolen med andetsprogspædagogik og kulturbaseret undervisning og sætter eleverne i centrum for skolens virke.

Vi søger en mødestabil fuldmægtig med godt humør, som er i besiddelse af overblik i en til tider hektisk hverdag. Medarbejderen skal være hjælpsom overfor skolens elever og medarbejdere, og kunne arbejde struktureret og selvstændigt i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere. 

Vores nye medarbejder vil få en stor kontaktflade og komme til at arbejde med mange forskellige opgaver, så det er vigtigt, at du er fleksibel og kan strukturere din tid, så opgaverne følges til dørs.

Dine primære opgaver vil sammen med de øvrige kontormedarbejdere være:

  • Arbejde med skolens økonomistyring, herunder arbejde i IRIS og styring af skolens indkøb

  • Bistå skolens ledelse med HR-opgaver

  • Administrativt arbejde i forbindelse med skolens eksamensplanlægning og - afvikling

  • Modtagelse og håndtering af henvendelser fra elever, medarbejdere og eksterne telefonisk og på mail

  • Behandling af elevsager, herunder optagelse, afbrydelse og fastholdelse

  • Behandling af kollegiekontrakter

  • Booking af rejser til elever og ansatte

  • Postomdeling

  • Salto nøgleudlevering og programmering

  • Håndtering af løn, primært i forhold til timelønnede medarbejdere og eksterne

  • Ad-hoc opgaver 

Vi forventer, at du:

  • har en akademiuddannelse (gerne indenfor økonomi & ressourcestyring)

  • har erfaring med lignende administrative opgaver

  • er fortrolig med fx Excel, Word og i øvrigt kan håndtere en hverdag med mange forskellige IT-systemer, hvor vi står for oplæring, hvis det er nødvendigt

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der er 3 måneders prøvetid.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Procedure

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Uddannelsesleder Maureen Hendrikx på telefon +299 256102, eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396

Der afholdes løbende samtaler. Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer igennem portalen senest fredag den 19. juli 2024.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS