FAKTA
Stillingstype: GUX Nuuk søger gymnasielærer i biologi
Virksomhed: GUX Nuuk
Ansøgningsfrist: 30. september
Kontakt: Maureen Hendrikx på telefon +299 256102, eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396
På GUX Nuuk er der en ledig fuldtidsstilling som gymnasielærer i fagene biologi og science til tiltrædelse senest den 1. november 2025 eller efter aftale. Stillingen er fast, men kan i enkelte tilfælde aftales som tidsbegrænset. Kandidater med to eller flere fag foretrækkes.
GUX Nuuk er Grønlands største gymnasium og har til det nye skoleår ca. 500 elever i 7 spor på de tre årgange, som undervises af ca. 55 lærere. På skolen er endvidere ansat ca. 15 PAM´ere. Vores elever har vidt forskellige faglige og sociale vilkår, men deler en fælles drøm at blive studenter.
Til gymnasiet er der tilknyttet to kollegier, og eleverne kommer primært fra Sermersooq kommune, som strækker sig fra Tasiilaq i øst til Paamiut i sydvest.
Vi arbejder på gymnasiet med andetsprogspædagogik, kulturbaseret undervisning, omlagt skriftlighed og uddannelsestid, og sætter eleverne i centrum for skolens virke.
Vi søger engagerede lærere, der er omstillingsparate og kan bevare roen og overblikket i hverdagen.
Vi forventer:
At du er kandidat eller har en uddannelse på tilsvarende niveau
At du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogisk og undervisningsrelateret udviklingsarbejde
At du er fleksibel og indstillet på tæt samarbejde og åben dialog med kolleger og ledelse, hvor vi fokuserer på at handle konkret på de daglige udfordringer
At du har en professionel og anerkendende tilgang til dine medmennesker, hvad enten der er tale om elever eller kollegaer
At du er indstillet på at din undervisning skal være elevaktiverende, varieret og medinddragende
Det vil være en fordel at have pædagogikum og undervisningserfaring, men det er ingen betingelse.
Vi tilbyder:
Et gymnasium i den arktiske hovedstad, hvor natur og byliv er i centrum
Et undervisningsmiljø, hvor dagligdagen med eleverne er præget af relationsdannelse, rummelighed og forpligtelse
Et gymnasium i fortsat faglig udvikling og med et stærkt kollegialt fællesskab
En arbejdsplads, hvor der ikke er langt til rådgivning, sparring og vejledning hos kolleger og ledelse
Mulighed for at tage pædagogikum med vejledning fra erfarne kursusledere og vejledere
Klik for at se nærmere på GUX Nuuk, og de muligheder gymnasiet, byen og de nære omgivelser kan tilbyde. Kig også på følgende link: Iserasuaat for oplysninger om studieretninger, fag, undervisning, læreplaner og meget mere.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Se en gennemgang af overenskomsten og ansættelsesvilkår her: Flot overenskomstresultat i Grønland.
Der er 3 måneders prøvetid.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Uddannelsesleder Maureen Hendrikx på telefon +299 256102, eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396
Der afholdes løbende samtaler.
Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer igennem portalen senest tirsdag den 30. september 2025 igennem portalen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning