Halinspektør søges til Qaqortup Timersortarfia

FAKTA

Stillingstype: Halinspektør søges til Qaqortup Timersortarfia

Virksomhed: Qaqortup Timersortarfia

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Kontakt: Ejvind-David Jerimiassen på telefon +299 59 83 10 eller e-mail ejvind_david@hotmail.com.

Qaqortup Timersortarfias bestyrelse søger en alsidig og engageret halinspektør til ansættelse snarest muligt.

Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Til daglig er der to faste medarbejdere: en halinspektør og en halassistent.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til regnskab og kan føre regnskab.

  • Kan bevare overblikket og håndtere mange opgaver på én gang.

  • Har gyldigt kørekort (minimum kategori B)

  • Har lyst til at arbejde med og omgås mennesker i alle aldre.

  • Har erfaring med foreningsarbejde.

  • Er initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig.

  • Har ledererfaring.

  • Sørger for, at hallen altid fremstår ren og indbydende.

  • Har erfaring med planlægning og afvikling af turneringer samt andre arrangementer og projekter.

  • Har kendskab til drift af motionsrum.

  • Har erfaring med drift af kiosk, herunder varebestilling og indkøb.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads med daglig kontakt til mange mennesker, herunder børn og unge.

  • Et tæt samarbejde med kommunen, skoler, idrætsforeninger og andre haller.

  • En 40-timers arbejdsuge med stor frihed til selv at planlægge arbejdstiden.

  • Deltagelse i og ansvar for afvikling af arrangementer.

  • Ledelsesansvar for op til 10 unge medarbejdere i alderen 15-18 år.

  • Ansvar for den daglige drift af motionsrummet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den relevante forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid.

Bolig

Der kan desværre ikke stilles personalebolig til rådighed.

Straffe- og børneattest

Stillingen er omfattet af reglerne om indhentelse af straffeattest og børneattest. Ansættelse kan først finde sted, når bestyrelsen har modtaget en tilfredsstillende straffeattest og børneattest fra Politiet.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Ejvind-David Jerimiassen på telefon +299 59 83 10 eller e-mail ejvind_david@hotmail.com.

Ansøgning

Ansøgning mærket "Halinspektør", vedlagt CV, relevante uddannelsesbeviser og dokumentation for tidligere beskæftigelse, skal være modtaget senest ved ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes pr. e-mail med ansøgning og CV vedhæftet.

Powered by Labrador CMS