FAKTA
Stillingstype:Havnechef
Virksomhed:Royal Arctic Line
Ansøgningsfrist: 21. April 2026
Kontakt: Aningo Broberg på bro@ral.gl
Til havnen i Narsaq søger vi med snarlig tiltrædelse en selvstændig, handlekraftig havnechef, som har lyst til at være en del af en spændende og moderne virksomhed med en afvekslende hverdag.
Royal Arctic Line har en central rolle i at binde det grønlandske samfund sammen med omverdenen. Som havnechef i Narsaq får du en central rolle i serviceringen af lokalsamfundet, hvor du går forrest i den daglige drift og fungerer som rederiets repræsentant lokalt.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:
- Administrative opgaver, herunder budgetopfølgning, økonomistyring og godkendelse af omkostninger.
- Overordnet ansvar for terminaldrift, pakhus, fragtdokumentation samt korrekt fakturering af serviceydelser.
- Skibsekspedition af Royal Arctic Lines skibe samt øvrige skibsanløb.
- Løbende planlægning og ledelse af medarbejdere samt sikring af optimal bemanding og ressource udnyttelse.
- Kundepleje og sikring af et højt serviceniveau over for havnens brugere.
- Varetagelse af havnemyndighed i henhold til gældende havnereglement.
- Sikring af, at gældende instrukser, arbejdsprocedurer samt ISO- og ISPS-krav overholdes.
- Ansvar for vedligeholdelse og driftssikkerhed af materiel og udstyr.
Vores forventninger til dig:
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har ledelseserfaring fra en lignende stilling, og at du gennem din ledelse evner at prioritere og uddelegere opgaver. Du har en god forretningsforståelse og erfaring med økonomistyring. Du har kendskab til IT på brugerniveau og gerne erfaring med drifts- og planlægningssystemer. Du kan kommunikere på grønlandsk, dansk og engelsk.
Personlige kvalifikationer
Du er en synlig og motiverende leder, som formår at engagere dine medarbejdere og skabe resultater gennem samarbejde. Du kommunikerer klart og ærligt – også når beslutninger er svære. Du arbejder struktureret, er handlekraftig og trives i et dynamisk arbejdsmiljø. Du har fokus på løsninger, kan tilpasse dig forandringer og følger op på opgaver og resultater. Du har en afbalanceret og overbevisende kommunikationsstil.
Vi tilbyder
En god og spændende arbejdsplads med et stærkt kollegialt sammenhold og varierende arbejdsopgaver. En markedsorienteret løn med vilkår, der matcher jobbet og dine kvalifikationer. Ansættelse i en stærk organisation med fokus på ledelse, udvikling og medarbejdernes kompetencer.
Straffeattest
Alle kandidater skal kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest.
Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Head of Greenland Ports Aningo Broberg på bro@ral.gl
Ansøgningsfrist: 21. april 2026
Ansættelse: Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette profil.
Samtaler: Ansættelsessamtaler afholdes løbende.