FAKTA
Stillingstype: Inatsisartut søger direktør
Virksomhed: Inatsisartut
Ansøgningsfrist: 21. maj
Kontakt: PAARC@ina.alla.gl eller på telefon +299 34 61 05.
Stillingen som Direktør for Bureau for
Inatsisartut blev opslået med ansøgningsfrist 20. januar 2025, men da der blev
udskrevet valg før ansættelsesprocessen kunne færdiggøres, er stillingen ikke
blevet besat. Henset til den afbrudte proces og det langstrakte tidsforløb, er
det blevet besluttet at genopslå stillingen, således at ansættelsesprocessen
kan starte forfra med alle relevante kandidater i betragtning.
Grønlands parlament, Inatsisartut, søger en direktør for parlamentsadministrationen
(Bureau for Inatsisartut).
Direktøren er den øverste administrativt ansvarlige for
parlamentsadministrationen, og er herunder ansvarlig for at implementere de
beslutninger, som Formandskabet for Inatsisartut træffer. Direktøren refererer
til Formanden for Inatsisartut.
Direktøren varetager i praksis, og på Formandens vegne, den daglige ledelse
af Bureau for Inatsisartut, og er herunder ansvarlig for personaleforhold og
tilrettelæggelsen af parlamentsadministrationens indretning, sagsgange og
opgavevaretagelse. Direktøren vil i samarbejde med formandskabet skulle udvikle
og styrke arbejdsforholdene for medlemmerne af Inatsisartut, herunder bidrage
til at styrke rådgivningen og vejledningen af nye medlemmer efter nyvalg til
deres parlamentariske arbejde.
Bureauet for Inatsisartut servicerer inatsisartut og dets 31 medlemmer og
understøtter det parlamentariske arbejde under samlingerne og i Inatsisartuts
udvalg.
Bureauet
for Inatsisartut udgør den politisk neutrale administration for parlamentet.
Bureauet for Inatsisartut har godt 30 ansatte fordelt på 5 afdelinger,
bestående af formandskabets sekretariat, økonomiafdelingen,
udvalgssekretariatet, tolkeafdelingen og serviceafdelingen. De 5 afdelinger
ledes af hver deres daglige leder.
Bevillingen til det parlamentariske arbejde samt ombudsmandsinstitutionen
udgør for 2025 samlet 107 mio kr, hvor Bureauet for Inatsisartut varetager den
daglige administration af bevillingen for Inatsisartut og Ombudsmanden
varetager selv administrationen af institutionens bevilling på 14 mio kr ud af
Inatsisartuts samlede bevilling.
Det forventes, at ansøgere til direktørstillingen:
- har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
- har solid erfaring fra beskæftigelse i en politisk ledet organisation, herunder den offentlige forvaltning
- er en erfaren og engageret leder, der formår at skabe en positiv dialog og aktivt medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø
- er i stand til at navigere inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, som er sat for Inatsisartut og parlamentsadministrationen
- er i stand til at identificere udfordringer, analysere dem og træffe velovervejede beslutninger for at løse dem
- har gode samarbejdsevner
- behersker grønlandsk, engelsk og dansk
Stillingen indebærer et ufravigeligt krav om, at
direktøren varetager sine opgaver partipolitisk neutralt.
Ansættelsen sker i
henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationerne
om løn- og ansættelsesvilkår for chefer ansat i Grønlands Selvstyre og i de
Grønlandske kommuner (den fælles chefaftale). Stillingen er for tiden
klassificeret/lønfastsat svarende til LR 41. Lønnen med faste løndele i LR 41
udgør pr. 1. april 2022 månedligt 93.947,07 kr. og årligt 1.127.365 kr.
Der vil i
udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, men hvor en ansøger i
forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det
offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår. Arbejdstiden
er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Løn- og
ansættelsesvilkår, herunder ret til en til- og fratrædelsesrejse og
bohaveflytning, ydes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende
overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede
organisation.
Der vil efter
aftale kunne ske ansættelse på åremålsvilkår.
Ansøgningen stiles til formanden for Inatsisartut og skal være bilagt alle
relevante oplysninger om uddannelse, erhvervserfaring og referencer.
Det bemærkes, at ansøgere vil kunne blive bedt om
at gennemføre en personlighedstest.
Ansøgningsfristen er 21. maj 2025.
Ansættelsesudvalget afholder 1. samtaler i uge 22, hvorefter Formandskabet
holder 2. samtaler og træffer afgørelse i uge 26.
Forventet ansættelse er derfor den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Ansøgninger fremsendes til email: atorfik@ina.alla.gl
Yderligere oplysninger til
stillingens indhold kan fås ved henvendelse til formanden for Inatsisartut ved
email til dennes sekretær på PAARC@ina.alla.gl eller på telefon +299 34 61 05.