Inulerivik søger behandler til børn og unge, der har oplevet traumer, til det nye Nationale Center for Terapi og Rådgivning.

FAKTA

Stillingstype: Behandler

Virksomhed: Inulerivik

Ansøgningsfrist: 5. august

Kontakt: Naja Lund Kielsen, mail: nalk@nanoq.gl eller tlf. +299 56 26 27

Er du en erfaren terapeut med en empatisk og professionel tilgang til arbejdet med børn og unge? Har du kompetencer inden for behandling af traumer relateret til vold, seksuelle overgreb, tab eller selvmordsproblematikker? Så kan du være den rette behandler til vores team.

Om stillingen:

Stillingen indebærer arbejde i et tværfagligt og engageret team med fokus på behandling og støtte til børn og unge med traumatiske erfaringer. Du vil anvende dine terapeutiske kompetencer til at facilitere behandlingsforløb og understøtte de unges proces mod øget mestring og livskvalitet.

Stillingen omfatter:

  • Gennemførelse af terapeutiske forløb individuelt og i grupper med fokus på traumebehandling.

  • Planlægning, implementering og evaluering af individuelle behandlingsindsatser.

  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring barnet/den unge.

  • Løbende deltagelse i supervision og faglig sparring som led i kvalitetssikring og udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Taler og skriver både grønlandsk og dansk.

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med traume- og krisebehandling.

  • Er god til at skabe tillid og tryghed i relationen til børn og unge med svære oplevelser i bagagen.

  • Er empatisk, lyttende og robust i mødet med mennesker i krise.

  • Har indsigt i metoder, der hjælper børn og unge med at bearbejde traumatiske oplevelser.

Hos os får du:

  • Et trygt og professionelt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og udvikling.

  • En arbejdsplads med plads til forskellighed, hvor medarbejdernes trivsel er central.

  • Mulighed for at præge en afdeling i positiv udvikling.

  • Dygtige kollegaer, der prioriterer faglig sparring og samarbejde.

  • Gode rammer for personlig og faglig vækst.

  • Et arbejde med høj mening og reel betydning for børn og unge i sårbare positioner.

  • Supervision og løbende kompetenceudvikling inden for traume- og kriseområdet.

Stillingen er forankret i centeret, hvor medarbejdere fra den tidligere Borgerrettede Afdeling i Socialstyrelsen indgår. Du bliver en del af Børn- og Ungeområdet og refererer til chefpsykologen samt den fungerende centerleder. Inulerivik koordinerer og leverer behandlingsindsatser på landsplan.

Det praktiske:
Stillingen er fuldtid (40 timer ugentlig) og er lokaliseret i Nuuk. Der kan forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. 

Yderligere oplysninger:

Stillingen ønskes besat 1. september eller efter aftale.

Der vil foretages løbende jobsamtaler.

Har opslaget fanget din interesse og har du yderligere spørgsmål så kontakt:

  • Fg. Centerleder Naja Lund Kielsen, mail: nalk@nanoq.gl eller tlf. +299 56 26 27

  • Chefpsykolog Katsi Kleist-Eriksen, mail kate@nanoq.gl

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS