IT-Konsulent med flair for projektledelse

FAKTA

Stillingstype: IT-Konsulent med flair for projektledelse

Virksomhed: Digitaliseringsstyrelsen

Ansøgningsfrist: 21. august

Kontakt: Aputsiaq Gudbrand Petersen. Mail: apu@nanoq.gl. Telefon: +299 345887

Er du klar til at sætte retning og skabe digital forandring i Grønland?

Kan du jonglere mange opgaver på én gang? Er du typen, der tænker “hvordan kan vi løse det her smartere?” og har du styr på både struktur og mennesker?

Så kunne du være vores nye kollega i Digitaliseringsstyrelsens IT-team!

Hvad handler jobbet om?

Vi søger en alsidig IT-konsulent med stærke projektleder-skills, der kan drive digitale løsninger og samarbejde på tværs af organisationer og fagligheder.

Du bliver en vigtig del af vores IT-afdeling, hvor du i tæt samarbejde med afdelingslederen får ansvar for projekter, udvikling og dialog med både kollegaer og leverandører.

Her arbejder du sammen med bl.a. IT-supportere, applikationssupportere og projektledere.

Dine opgaver kommer bl.a. til at være:

  • Planlægge og drive IT-projekter fra A til Z

  • Deltage i udbud og tekniske afklaringer

  • Koordinere med enheder i centraladministrationen og kommuner

  • Lave analyser og afdække behov

  • Udvikle og forbedre interne processer og systemer

  • Tage kontakt med både lokale og internationale leverandører

Hvem er du?

Du er god til at kommunikere og kan få idéer til at ske i virkeligheden. Du kan tænke i både helhed og detaljer og arbejder struktureret, men kreativt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant IT-uddannelse (fx datalogi, software, IT mv.)

  • Har erfaring med projektledelse eller procesledelse

  • Taler og skriver grønlandsk, dansk og engelsk

  • Er positiv, opsøgende og har nemt ved at samarbejde

  • Har lyst til at lære og udvikle dig i et miljø, hvor ingen dage er ens

  • Har blik for kultur, relationer og sammenhænge i det grønlandske samfund

  • Ren straffeattest er et must

Om os

I Digitaliseringsstyrelsen er vi 35 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe digitale løsninger, der gør en forskel for det grønlandske samfund. Vi tager vores ansvar seriøst, men gør det i et uformelt og støttende miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.

Vi tror på Effektivitet, Samarbejde, Ansvarlighed og Videndeling og vi leder efter dig, der kan være med til at bringe de værdier i spil i praksis.

Hvad får du?

  • Et job med masser af ansvar og plads til at forme dine egne løsninger

  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

  • Gode kollegaer og en ledelse, der støtter dig

  • Et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø

  • Et stærkt fællesskab med plads til forskellighed

Interesseret?

Så send os din ansøgning inden deadline. Vi læser ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål?

Kontakt IT-chef Aputsiaq Gudbrand Petersen:

Mail: apu@nanoq.gl

Telefon: +299 345887

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS