IT- og Digitaliseringschef

FAKTA

Stillingstype: IT- og Digitaliseringschef

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 28. juli 2026

Kontakt: Marie Fleischer, tlf. +299 58 54 80 eller e-mail: ks79mafl@sermersooq.gl

Kommuneqarfik Sermersooq søger en IT- og Digitaliseringschef, der vil være med til at sætte retning for et vigtigt område i udvikling. Stillingen er central for kommunens videre arbejde med stabil IT-drift, stærkere leverandørstyring og en mere struktureret digitalisering på tværs af organisationen.

Du får en chefstilling med stor indflydelse og mulighed for at præge opbygningen af kommunens IT- og digitaliseringsområde. Der skal skabes tydelige rammer, stærkere sammenhæng og en fælles retning for et område, der har stor betydning for både medarbejdere, fagområder, borgere og virksomheder.

Du får det samlede ledelsesansvar for IT og digitalisering, herunder ledelse af afdelingsledere for henholdsvis support og digitalisering samt budgetansvar for et område på ca. 70 mio. kr. Opgaven er at sætte retning, skabe overblik og sikre tydelig struktur, samtidig med at du udvikler et ledelsesmiljø præget af tillid, ansvar, klare forventninger og systematisk opfølgning.

Kommunen hjemtager 1st level support i det nye år, mens væsentlige dele af drift, infrastruktur, systemer og specialistydelser fortsat varetages af eksterne leverandører. Hjemtagningen af 1st level support er en vigtig opbygningsopgave, hvor du sammen med afdelingslederen for support skal være med til at skabe gode arbejdsgange, dokumentation, servicekultur og en samlet supportfunktion tæt på brugerne.

Digitaliseringsområdet skal ligeledes opbygges med klare roller, ansvar og arbejdsformer. Du får en central rolle i at etablere governance, fælles principper, prioriteringsmodeller og retningslinjer, så digitalisering forankres i fagområderne og gennemføres struktureret i samarbejde med systemejere, medarbejdere og eksterne leverandører.

Dine vigtigste opgaver vil være at:

∙Sætte strategisk retning for IT-drift, support, leverandørstyring og digitalisering

∙Lede og understøtte afdelingsledere, så området arbejder koordineret og med tydelige prioriteringer

∙Sikre professionel leverandørstyring, kontraktopfølgning, fakturakontrol og økonomisk overblik

∙Skabe struktur, fremdrift og opfølgning på digitaliseringsindsatser i samarbejde med fagområder, medarbejdere og eksterne leverandører

∙Bidrage til informationssikkerhed, risikostyring og beredskab med tydelige roller, ansvar og dokumentation

Vi søger en leder, der:

∙Er en tydelig og ordentlig leder, der kan skabe retning, tillid og ansvar i et område under opbygning

∙Kan lede gennem andre ledere og skabe klare rammer for deres arbejde

∙Har stærke styrings-, projektleder- og opfølgningskompetencer

∙Har solid forståelse for IT-drift, digitalisering, leverandørstyring og økonomi

∙Kan vurdere IT-kontrakter, licensmodeller, fakturaer og tekniske leverancer kritisk og professionelt

∙Kommunikerer klart og kan forklare IT, digitalisering, økonomi og risiko på en måde, som både ledelse, medarbejdere og leverandører forstår

∙Har kendskab til grønlandske forhold eller trives i en organisation, hvor både grønlandsk og dansk sprog, kultur og kommunal/politisk betjening er en naturlig del af hverdagen

Organisatorisk placering:

Som chef for IT & Digitalisering bliver du med reference til vicekommunaldirektøren en del af chefgruppen i Intern Service, hvor ca. 80 kollegaer arbejder for at understøtte kommunens forvaltninger, så de kan yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder.

Intern Service omfatter ud over IT & Digitalisering også Økonomi, HR & Løn, Indkøb, Facility, Erhverv, Kommunikation og Organisationsudvikling. Det betyder, at du bliver en del af et tværgående chefteam med ansvar for nogle af de funktioner, der får kommunens drift, udvikling og service til at hænge sammen.

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen indplaceres på fagchefniveau 1. Pr. 1. april 2026 svarer dette til en samlet månedlig lønpakke på 74.387,13 kr. inkl. 10 % arbejdsgiverbetalt pension. Den pensionsgivende løn udgør 67.624,66 kr. pr. måned.

Derudover er der mulighed for åremålstillæg efter aftale mellem Naalakkersuisut og ASG af 1. september 2015 om løn- og ansættelsesvilkår under åremålsansættelse i Grønlands Selvstyre og kommunerne. Som eksempel udgør åremålstillægget ved en 3-årig åremålsansættelse uden tilbagegangsret 12.835,44 kr. pr. måned.

Jf. chefaftalen har stillingen 30 dages ferie. Efter 2 års ansættelse er der mulighed for feriefrirejse hvert andet år via ferierejsefonden eller udbetaling af ferierejsebidrag hvert andet år på 16.500 kr.

Der er desuden mulighed for betalt hjemmeinternet og tjenestemobil efter gældende regler.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger påwww.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Vicekommunaldirektør Marie Fleischer, tlf. +299 58 54 80 eller e-mail: ks79mafl@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 638-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 28. juli 2026

Powered by Labrador CMS