Fakta
Stillingstype:
Jagt og fiskeri
Virksomhed:
Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist:
15. april 2024
Kontakt:
Gerth Kristian Kristiansen
Jagt- og fiskeribetjentassistenter til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), Nuuk
Til Regionskontoret i Nuuk søger vi velkvalificerede og servicemindede jagt- og fiskeribetjentassistenter til kontrollens mange udfordrende opgaver. Kontoret består af 8 medarbejdere, hvor stillingerne er placeret. Hovedopgaverne er overvågning og kontrol af grønlandsk fiskeri og fangst i et tæt samarbejde med GFLK’s fiskerikontrollører og jagtbetjente.
Kvalifikationer
- Relevant uddannelse og erfaringer inden for fiskeri og jagt
- Kendskab til love og bekendtgørelser på området for fiskeri, fangst og jagt samt jagtvåben.
- Du kan arbejde selvstændigt og er beslutningsdygtig, også når det går stærkt.
- Du er stabil og har et godt overblik.
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner over for kolleger og samarbejdspartnere.
- Du er moden, fleksibel og kan arbejde under pres og bevare overblikket.
- Have en ren straffeattest
- Godt helbred og god fysik
- Kørekort er en fordel
Arbejdsopgaver
- Bistå jagtbetjente og fiskerikontrollører i de daglige opgaver
- Deltage i kontrol af jægere og fangere til lands og til vands
- Sikring af beviser ved kontrol
- Udarbejde kontrol- og turrapporter
- Administrative opgaver, herunder vedligehold og reparation af materiel og udstyr.
- Indgår i den daglige vagt sammen med fiskerikontrollører og jagtbetjente.
- Rådgive og vejlede om jagtregler og fredningsperioder
- Lokal kontakt til kommunale myndigheder og fisker- og fangerorganisationer.
- Bistå i informationskampagner for fiskere, fangere og kommunekonsulenter i samarbejde med GFLK’s fiskerikontrollører og jagtbetjente.
Arbejdstiden vil være varierende, og der arbejdes efter vagtplaner, der udarbejdes månedsvis forud. Du skal være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet og alle ugens dage. Du vil skulle deltage i relevante kurser og uddannelse inden for fiskeri og fangstkontrol.
Om dig
Vi lægger vi vægt på, at du er serviceminded, hjælpsom og tilgår dagligdagen med godt humør. Du skal være struktureret og skal kunne levere og afslutte opgaver i god kvalitet og til tiden. Vi lægger også vægt på, at du er villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder. Grønlands Fiskerilicenskontrol opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning