Journalist til Sermitsiaq

Fakta

Stillingstype: Journalist 

Virksomhed: Mediehuset Sermitsiaq

Ansøgningsfrist: 6. september

Kontakt: Dorthe Olsen  
dorthe@sermitsiaq.gl +229 272192.

Brænder du for journalistik, der gør en forskel?

Vi søger en journalist, der kan levere den skarpe nyhedshistorie, den dybdeborende artikel, den spændende og interessante vinkel, og som skriver i øjenhøjde med sine læsere.

Det er en fordel, at du har kendskab til digitale medier. Men ingen betingelse. Du skal til gengæld være en habil skribent. Vi sætter pris på initiativlyst og gode ideer.

Sermitsiaq dækker de vigtigste brancher i erhvervslivet, iværksætteri, politik og samfundsforhold, med plads til kultur. Der vil med mellemrum være mulighed for reportagerejser og mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt.

Du vil få plads på redaktionen i Nuuk, hvor vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads med stort engagement og højt humør. Du bliver en vigtig del af et team af gode og dygtige kolleger og et godt fællesskab.

Om dig

Vi håber, at du vil være med til at gøre os endnu bedre. Det er vigtigt, at du har tillid og fortrolighed i dine interviews, at du har og kan opdyrke og pleje et godt kildenetværk, at du synes det er sjovt at veksle mellem nyheder og baggrundsartikler, og at du kan arbejde med flere historier sideløbende. Du har også et godt kendskab til samfundet.

Mediehuset Sermitsiaq er på vej mod nye tider, og det er vigtigt, at du er villig til at lære noget nyt, og kan samarbejde med andre journalister på tværs af redaktionerne.

Vi tilbyder

Lønforhold i henhold til den gældende overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Mediehuset Sermitsiaq. Der er mulighed for en personalebolig i Nuuk.

Om os

Sermitsiaq er en del af Mediehuset Sermitsiaq, som også udgiver avisen AG og driver nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.gl, som er det nyhedssite i Grønland med flest besøg. Dertil kommer udgivelsen af en række magasiner, heriblandt Suluk og Arnanut samt Nuuk Ugeavis.

Mediehuset Sermitsiaq har medarbejdere bosat i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Danmark.

Tiltrædelse: 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 6. september 2024.

Jobtype: Fuldtid

Sted: Nuuk

Dobbeltsprogede ansøgere foretrækkes, men er ikke et krav. Eksempler på artikler kan med fordel vedhæftes. 

Ansøgning sendes på mail til chefredaktør Dorthe Olsen, dorthe@sermitsiaq.gl, og har du spørgsmål til stillingen er du også velkommen til at ringe på +229 272192.

Powered by Labrador CMS