FAKTA
Stillingstype: Juridisk fuldmægtig til afdeling for arbejdsmarked
Virksomhed: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Ansøgningsfrist: 22. marts
Kontakt: Lona Lynge på e-mail: loly@nanoq.gl eller tlf. nr. +299 345624.
Naalakkersuisut arbejder for at sikre en langsigtet positiv udvikling i arbejdskraftudbuddet for at fremme beskæftigelse i flere erhverv og øge selvforsørgelsen i samfundet. Det er Naalakkersuisuts opgave at sikre, at det grønlandske arbejdsmarked udvikler sig i positiv retning, langsigtet såvel som kortsigtet.
Arbejdskraftmanglen i landet er en udfordring for arbejdsmarkedet, og på grund af arbejdskraftmangelen tilkalder erhvervslivet og de offentlige arbejdskraft udefra. Et af Naalakkersuisuts målsætninger er, at forbedre integrationen af de mennesker der flytter hertil.
Opgaverne i afdeling for arbejdsmarked omfatter udarbejdelse af lovgivning indenfor arbejdsmarkedsområdet herunder udarbejdelse af bekendtgørelser og vejledninger. Derudover varetage sagsbehandling af danske love for Grønland. Et særligt fokus vil være at sætte sig ind i lovkomplekset omkring regulering af udefrakommende arbejdskraft og varetage departementets dialog med de danske myndigheder, som har det ressortmæssige ansvar.
Organisatorisk er stillingen placeret under afdelingschefen for arbejdsmarked. Du vil være afdelingens primære jurist og vil have et tæt samarbejde andre jurister i Grønlands Selvstyre. Dine opgaver vil hovedsageligt relatere sig til arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet.
Opgaverne er alsidige og stiller krav om at kunne indgå i samarbejde på tværs af sprog-, kultur- og faggrænser, samt at kunne tage et selvstændigt ansvar for egne sagsområder. Stillingen stiller krav om hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt stof og være fleksibel, samt at kunne trives i en organisation, hvor små og store opgaver krydser hinanden i en til tider hektisk hverdag.
Tingene kan gå hurtigt i vores departement, og du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor der til tider skal handles og tænkes hurtigt. Du skal dog også være klar til at sætte dig ned og skrive udkast til lovforslag, hvor der skal tænkes over detaljerne i dialog med de relevante parter.
Om stillingerne
Opgaverne omfatter bl.a.
udarbejdelse, udvikling og vedligeholdelse af lovforslag og bekendtgørelser inden for arbejdsmarkedsområdet
projektansvar og -styring ved udarbejdelse eller revision af lovgivning
rådgivning og sparring med den øverste ledelse i departementet samt intern juridisk support til de faglige afdelinger
sparring ved indgåelse af kontrakter samt forhandling
konkret juridisk sagsbehandling inden for arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet.
Om dig
Er uddannet cand. Jur. eller andet relevant uddannelsesbaggrund
Har en åben og positiv tilgang til dit arbejde og dine kolleger
Er selvstændig, velstruktureret og resultatorienteret
Har interesse for at omsætte politik til jura og omvendt
Dygtig til formulering på skrift og i tale
God til at skabe samarbejdsrelationer
Kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur er en fordel
Gerne dobbeltsproget, grønlandsk og dansk.
Om Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
I Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender er vi ca. 35 medarbejdere fordelt over afdelingerne Ledelsessekretariat, Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender samt Tilsynsenheden.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne eller departementet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef i arbejdsmarkedsafdelingen Lona Lynge på e-mail: loly@nanoq.gl eller tlf. nr. +299 345624.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.