FAKTA
Stillingstype: Jurist til Bolig- og Ejendomsområdet - lovgivning og politisk betjening
Virksomhed: Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab
Ansøgningsfrist: 20. maj
Kontakt: Steve Sandgreen, stsa@nanoq.gl, +299 34 54 81
Jurist til Bolig- og Ejendomsområdet - lovgivning og politisk betjening
Vil du arbejde med lovgivning og politisk betjening på et område med stor betydning for borgernes hverdag og samfundets udvikling? Som jurist i Bolig- og Ejendomsområdet bliver du en del af arbejdet med at udvikle og forvalte rammerne for boligområdet i Grønland.
Bolig- og Ejendomsområdet er placeret under Anlægsafdelingen i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab. Kontoret har en travl hverdag med et bredt opgavefelt.
Bolig- og Ejendomsområdet varetager Selvstyrets ejerrolle, både hvad angår køb og salg af ejendomme samt håndtering af Selvstyrets boligmasse. Dette indebærer blandt andet aftaler og daglig dialog med INI A/S omkring administrationen og driften af Selvstyrets boligmasse og boligafdelingers økonomi. Vi varetager også Selvstyrets ejerandele i ejerforeninger, andelsboliger mv.
Som jurist vil du arbejde med juridisk sagsbehandling og bidrage til udarbejdelse af notater og beslutningsgrundlag til det politiske system. Du vil indgå i det lovforberedende arbejde og bidrage til ajourføring af boliglovgivning i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere.
Bolig- og Ejendomsområdet består aktuelt af en kontorchef og tre medarbejdere.
Dine primære opgaver vil være:
Lovfortolkning og juridisk sagsbehandling på boligområdet
Bidrag til lovforberedende arbejde og ajourføring af boliglovgivning
Udarbejdelse af notater og beslutningsgrundlag til det politiske system
Herudover vil du efter behov bidrage til:
Høringssvar inden for afdelingens område
Mødeforberedelse og øvrige opgaver i kontoret
Diverse ad hoc opgaver ved behov indenfor kontorets ansvarsområde
Den rette kandidat
Du er uddannet ba.jur eller cand.jur eller er jurastuderende og i gang med at færdiggøre din uddannelse. Erfaring indenfor offentlig eller politisk administration er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger vægt på:
Du arbejder systematisk og kan formidle juridiske problemstillinger klart og præcist
Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
Du har analytisk sans og kan bevare overblik i komplekse sager
Du trives i et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
Derudover er det en fordel, hvis du:
Manglende grønlandske sprogkundskaber er ikke en hindring for at søge stillingen.
Stillingen er velegnet for en nyuddannet jurist eller en der er i gang med at færdiggøre uddannelse, der ønsker solid erfaring med lovgivning og politisk betjening i centraladministrationen. Du vil få grundig faglig sparring og løbende støtte fra kontorchefen og kolleger i kontoret.
Vi tilbyder
Arbejdet i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø, hvor arbejdsglæde og ansvar går hånd i hånd med gode resultater, og med gode muligheder for udviklingsansvar og faglig videreudvikling.
En arbejdsplads med fokus på innovation og nytænkning
Et arbejde i et departement, der er tæt på den politiske beslutningsproces
Et uformelt og åbent arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Spændende personlige og faglige udfordringer
Omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør i en travl dagligdag, men også med respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende efter ansøgningsfristens udløb.
Dato for tiltrædelse
Den 1. juli 2026 eller efter nærmere aftale.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steve Sandgreen, stsa@nanoq.gl, +299 34 54 81
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.