Jurister til Sulisitsisut - Grønlands Erhverv

FAKTA

Stillingstype: Jurister til Sulisitsisut - Grønlands Erhverv

Virksomhed: Sulisitsisut - Grønlands Erhverv

Ansøgningsfrist: 20. januar

Kontakt: Dan Sivertsen, på +299 36 37 24 eller dan@ga.gl.

Vil du være med til at styrke erhvervslivet i Grønland? Der er godt gang i erhvervsudviklingen. Sulisitsisut – Grønlands Erhverv (GE) søger derfor to erfarne og engagerede jurister, der trives med at arbejde tæt på erhvervslivets centrale aktører og bidrage til udviklingen af et stærkt og konkurrencedygtigt samfund.

Om stillingerne

Som jurist i GE får du en bred og alsidig rolle, hvor du både vil arbejde med juridisk rådgivning, undervisning og sekretariatsbetjening. Dine primære opgaver vil omfatte:

Juridisk rådgivning af GE’s medlemmer inden for særligt:

  • Lovgivning og paradigmer i bygge- og anlægssektoren
  • Ansættelsesret og arbejdsretlige forhold
  • Bæredygtighed og ESG

Sekretariatsbetjening af vores brancheudvalg, herunder forberedelse af møder, udarbejdelse af notater og opfølgning på beslutninger

Bidrag til høringssvar, analyser, notater og politiske oplæg på relevante områder

Samarbejde på tværs af GE’s medlemsvirksomheder, brancheudvalg, lokalforeninger og eksterne partnere

Indgåelse i tværfaglige projekter

Interessevaretagelse og møder med beslutningstagere

Undervisning på GE’s egne kurser og efteruddannelsesforløb

Indtage plads i råd, nævn og bestyrelser på vegne af GE

Din profil

Vi søger to jurister som:

  • Har juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller tilsvarende)
  • Meget gerne har erfaring med lovgivning inden for byggebranchen, herunder udbud, entrepriseret eller relevante myndighedsprocesser
  • Meget gerne har erfaring med at arbejde med bæredygtighed
  • Har indsigt i ansættelsesret og eventuelt erfaring med rådgivning af virksomheder
  • Er i stand til at formidle juridisk stof klart – både skriftligt og mundtligt
  • Trives i rollen som underviser og formidler
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og i tæt samarbejde med virksomheder og kolleger
  • Behersker dansk og engelsk, og meget gerne grønlandsk 

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling tæt på beslutningsprocesser i erhvervslivet
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for udviklingen af Grønlands erhverv
  • Et engageret og professionelt arbejdsmiljø med stor selvstændighed
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Konkurrencedygtige ansættelsesforhold

Stillingen refererer til sekretariatschefen, og som jurist kommer du til at indgå i et team af jurister, konsulenter og kontoruddannet personale. GE beskæftiger 9 medarbejdere, og alle indgår i den daglige drift af kontoret i Nuuk, hvor stillingen varetages fra.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til dan@ga.gl senest 20. januar 2026. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, Dan Sivertsen, på +299 36 37 24 eller dan@ga.gl.

Powered by Labrador CMS