Kategori supporter

FAKTA

Stillingstype: Kategori supporter

Virksomhed: KNI A/S

Ansøgningsfrist: 11. februar

Kontakt: Jan Kristian Olsen pr. mail: kjr@kni.gl eller på tlf.: 86 24 85.

Har du lyst til at tage del i udviklingen af vores indkøbsafdeling som bl.a. omfatter implementering af strategi – og kategoristyring ud fra vores grundlæggende værdier?

KNI A/S søger en kategori supporter indenfor food – kolonial/drikke til indkøbsafdelingen med tiltrædelse pr. 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.

KNI A/S´ indkøbsafdeling på Servicecenteret beskæftiger sig med indkøb til Pilersuisoq´s 64 butikker og KNI Engros. Indkøbsansvaret varetages af 4 kategorichefer delt op på hhv. food, blød nonfood, hård nonfood og engros. Herudover er der ansat kategori supportere, der er bindeleddet med kategoricheferne, butikkerne og leverandører og er ansvarlige for de mange administrative opgaver, der er forbundet med indkøb. Der er 21 ansatte i afdelingen.

Du vil som en del af indkøbsafdelingen referere til kategorichefen.

Som kategori supporter vil dine primære arbejdsopgaver være:

· Vedligeholdelse af varestamdata

· Oprettelse af varer

· Oprettelse af indkøbsordre

· Ordreafsendelse indenfor givne tidsfrister

· Oprettelse af kampagnevarer

· Ad hoc opgaver

Vi ønsker stillingen besat af en person som:

· Kan holde overblikket i en travl hverdag, uden at miste detaljen

· Er resultatorienteret

· Har gode samarbejdsevner / team player

· Fleksibel

Til den rette ansøger tilbyder vi:

· Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår

· Et spændende job i et travlt og uformelt miljø, hvor vi har vores værdier i højsæde

· Du kommer til at arbejde i et åbent kontormiljø sammen med glade og engagerede kollegaer

· Der stilles ikke bolig til rådighed

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kategorichef Jan Kristian Olsen pr. mail: kjr@kni.gl eller på tlf.: 86 24 85.

Ansøgning

En detaljeret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 11. februar 2026.

Ansøgningen sendes til:

KNI A/S

HR afdelingen

Postboks 319

3911 Sisimiut

Email: jobs@kni.gl

Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.

At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.

Powered by Labrador CMS