FAKTA
Stillingstype: Kommunal Direktør Kommune Kujalleq
Virksomhed: Kommune Kujalleq
Ansøgningsfrist: 26. september 2025 kl. 12:00 grønlandsk tid
Kontakt: Niels Thomsen på +299 586636 / +45 5432 8408 eller niels@thomsen.gl
For stillingsspecifikke spørgsmål kontaktes økonomidirektør Arne Andersen på telefon +299 23 52 15 eller e-mail arnd@kujalleq.gl
Vil du
stå i spidsen for en kommune med store ambitioner og komplekse udfordringer? Er
du en stærk topleder med blik for både drift og udvikling – og med modet til at
gå forrest i en forandringsproces?
Kommune
Kujalleq står over for en afgørende fase. Med en nyvalgt kommunalbestyrelse og
et klart politisk mandat til at skabe synlige resultater søger vi nu en
kommunaldirektør, der kan tage styringen i en kompleks forandringsproces og med
sin erfaring, handlekraft og overblik kan sikre et bæredygtigt fundament for
fremtiden.
En
kommune i bevægelse
Kommune
Kujalleq er præget af store geografiske afstande og en enestående natur.
Kommunen har ca. 1.300 ansatte og et årligt budget på ca. 675 mio. kr.
Vi står i
dag med væsentlige økonomiske udfordringer og behov for at tænke nyt – både i
forhold til organisering, prioritering og ledelse. Der skal gennemføres en
nødvendig turnaroundsproces, som skal bane vej for en mere strategisk og
bæredygtig udvikling af kommunen og den samlede organisation.
Den nye
kommunaldirektør vil overtage en organisation præget af uklar rollefordeling og
utilstrækkelig styring – og får frihed og opbakning til at sætte en ny kurs.
Ansvar og
opgaver:
Som
kommunaldirektør er du den øverste administrative leder og sparringspartner for
borgmesteren og kommunalbestyrelsen. Du får det overordnede ansvar for
økonomistyring, strategisk ledelse og tværgående koordinering på tværs af
forvaltningerne. Derudover bliver det din opgave at:
- Levere høj faglig kvalitet og strategisk sammenhæng i oplæg til det politiske niveau.
- Være nærmeste rådgiver for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, fagudvalg og borgmester.
- Omsætte politiske beslutninger til klart definerede mål for organisationen.
- Prioritere overordnede opgaver og ressourcer – og samtidig opbygge dit ledelsesteam, da flere chefstillinger aktuelt er vakante.
- Drive og forankre en nødvendig turnaroundsproces med fokus på økonomisk genopretning og prioritering.
- Styrke ledelseskapaciteten og understøtte kompetenceløft i hele organisationen.
- Sikre sammenhængskraft i en kompleks organisation med store geografiske afstande.
- Bidrage til rekruttering og fastholdelse af dygtige ledere og nøglemedarbejdere.
- Skabe tydelig fremdrift i politisk prioriterede udviklingsprojekter.
- Understøtte en tillidsfuld og professionel relation mellem politisk og administrativ ledelse.
Der er et
tæt samarbejde mellem kommunaldirektør og økonomidirektør, hvilket er centralt
i forhold til den strategiske og økonomiske genopretning.
Vi søger
en direktør, der:
- Har en baggrund og erfaring, der matcher opgaven som kommunaldirektør – vigtigst er, at du hurtigt og driftssikkert kan tage ansvar i en kompleks politisk organisation.
- Har solid erfaring fra en toplederrolle i en offentlig organisation – gerne med ansvar for større forandringsprocesser og økonomistyring.
- Har erfaring fra en grønlandsk kommune eller tilsvarende, og forstår samspillet mellem politik, administration og lokalsamfund.
- Kan identificere og prioritere de vigtigste indsatser fra dag ét – og omsætte dem til konkrete handlinger.
- Har stærke relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde tæt med den politiske ledelse, chefer og medarbejdere.
- Er tillidsvækkende og troværdig med naturlig autoritet og en stærk kommunikation – på dansk og engelsk. Grønlandsk er en fordel men ikke et krav.
- Er en synlig, involverende og tydelig leder, der kan sætte retning, skabe opbakning og holde fokus – også når det bliver svært.
- Har stærk økonomisk indsigt og erfaring med at genoprette økonomisk balance i komplekse organisationer.
- Trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor klare aftaler, dokumenteret fremdrift og tillidsskabende kommunikation er afgørende.
- Det er en forudsætning, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Du får:
- En mulighed for at præge en organisation med stort udviklingspotentiale – og gøre en mærkbar forskel i en kommune, hvor viljen til forandring er til stede.
- Tæt samarbejde med en engageret politisk ledelse og en organisation, der er klar til forandring.
- Mulighed for at opbygge dit eget ledelsesteam og sætte en stærk retning for fremtiden.
- En central rolle i en kommune med både store udfordringer og store muligheder.
- En attraktiv lederstilling med stor selvstændighed og indflydelse.
Vi
tilbyder
Stillingen
aflønnes efter den nye chefaftale af 12. juni 2025.
Stillingen
er klassificeret svarende til LR 39. Lønnen med faste løndele i LR 39 udgør pr.
1. april 2025 månedligt kr. 85.957 og årligt kr. 1.031.484.
Stillingen
kan besættes på åremålsvilkår.
Der
stilles en attraktiv bolig til rådighed.
Løn- og
ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og
bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende
overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede
organisation.
Ansøgning
og rekrutteringsproces
Rekrutteringsprocessen
varetages af Thomsen Consulting. Ansøgningsfristen er fredag d. 26. september
2025 kl. 12.00. Kommune Kujalleq ønsker, at den kommende kommunaldirektør
tiltræder snarest muligt efter aftale.
Har du
spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte Niels Thomsen på +299
586636 / +45 5432 8408 eller niels@thomsen.gl
For
stillingsspecifikke spørgsmål kontaktes økonomidirektør Arne Andersen på
telefon +299 23 52 15 eller e-mail arnd@kujalleq.gl