FAKTA
Stillingstype: Kommunikationsmedarbejder og social media-ansvarlig til KTI
Virksomhed: KTI
Ansøgningsfrist: 13. april
Kontakt: Qupanuk OIsen på email: quol@kti.gl eller ved at ringe direkte til 588898
Har du lyst til at arbejde med visuel og kreativ kommunikation på sociale medier og samtidig bidrage til strategisk branding i uddannelsesverdenen? Trives du med at skabe engagerende indhold – særligt korte videoer – og vil du være en del af en levende uddannelsesinstitution i Sisimiut (med perioder i Nuuk)? Så er det måske dig, vi søger.
Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik (KTI) er Grønlands største uddannelsesinstitution, der udbyder erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og kurser i tæt samarbejde med både virksomheder og offentlige instanser. Vi har et stort potentiale for at blive endnu mere synlige – særligt på sociale medier – og nå ud til fremtidens elever.
Dine opgaver
Som kommunikationsmedarbejder og social media-ansvarlig får du en central rolle i planlægning og gennemførelse af KTI’s eksterne kommunikation på tværs af platforme og hjemmeside. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelse, undervisere og elever og bidrager aktivt til at styrke KTI’s brand i en grønlandsk uddannelses- og erhvervskontekst.
Dine primære opgaver vil være:
• Planlægning og koordinering af korte videoer til branding og rekruttering
• Optagelse og redigering af videoindhold
• Publicering og vedligeholdelse af indhold på sociale medier
• Produktion af indhold til hjemmeside
• Bidrag til rettelser og videreudvikling af vores kommende nye hjemmeside (for kandidater med interesse og kompetencer inden for området)
• Lettere grafiske opgaver samt koordinering med eksterne leverandører
• Små ad-hoc opgaver for kommunikation med vores samarbejdspartnere og besvarelse af praktisk orienterede e-mails for at afhjælpe forstanderen.
Du vil have en bred kontaktflade til elever, lærere og medarbejdere. Derfor lægger vi vægt på, at du har en positiv tilgang og trives med at skabe relationer og netværk. Samtidig forventer vi, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt med planlægning og eksekvering.
Du bliver en del af staben og refererer til forstanderen.
Ønsker til dig
• Erfaring med produktion af indhold til sociale medier – særligt video (optagelse og redigering) er en fordel
• God forståelse for sociale medier (fx Facebook, Instagram og TikTok) og hvad der engagerer forskellige målgrupper
• Flair for visuel kommunikation og evne til at omsætte idéer til konkret og fængende indhold
• Villig til at lære nye måder at producere indhold til social media og blive oplært af forstanderen
• Struktureret tilgang til planlægning og gennemførelse af opgaver
• Selvstændig og initiativrig, men også en holdspiller
• Gode samarbejdsevner og evne til at skabe relationer på tværs af organisationen
• Gode skriftlige formidlingsevner
• Du behersker både grønlandsk og dansk – og gerne engelsk
• Erfaring med grafiske værktøjer (fx Canva, Adobe eller lignende) er en fordel
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for arbejde med hjemmesider
Vi tilbyder
• En alsidig og selvstændig stilling med stor indflydelse på KTI’s synlighed og kommunikation
• Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores sociale medier og digitale tilstedeværelse
• Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
• En hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader
• Mulighed for faglig udvikling inden for kommunikation, video og digitale platforme
Stillingen ønskes besat d. 15. april 2026 eller efter aftale.
For yderligere oplysninger og information om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Qupanuk OIsen på email: quol@kti.gl eller ved at ringe direkte til 588898.
Ansøgningsfrist 13. april 2026.
Vi behandler ansøgningerne løbende.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!