Kommunikationsmedarbejder

FAKTA

Stillingstype: Kommunikationsmedarbejder

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 26. januar

Kontakt: Malu Pedersen, tlf. +299 36 75 12 eller e-mail: mped@sermersooq.gl

Kommunikationsmedarbejder til Kommuneqarfik Sermersooq

Er du klar til at tage fat på nye og spændende udfordringer og vil være en del af Kommuneqarfik Sermersooqs kommunikationsafdeling? Vi søger efter en kreativ og dygtig kommunikationsmedarbejder til vores kommunikationsafdeling med tiltrædelse snarest muligt.

Kommunikationsafdelingen er blevet en integreret del af kommunens Personaleudviklingsafdeling og arbejder med en bred vifte af kommunikationsopgaver, der både er borgerrettede på tværs af den største kommune i verden, men også på politisk og organisatorisk niveau.

Om stillingen

Du vil spille en central rolle i formidlingen af kommunens initiativer og services til offentligheden samt bidrage til kommunens fornyede fokus på intern kommunikation.

Som kommunikationsmedarbejder vil dine opgaver spænde bredt, og du kan på én dag gå fra at lave servicemeddelelser om vejarbejde, til at koordinere et borgermøde om nye byudviklingsprojekter, opdatere kommunens sociale medieplatforme med aktuelle nyheder, udarbejde informationsmateriale til skoler eller påbegynde arbejdet på en strategi, der har indflydelse på alle kommunens borgere.

Dine primære opgaver kan dog opsummeres som: 

·Udarbejdelse af pressemeddelelser, nyhedsbreve og artikler til både interne og eksterne medier

·Skarp og kreativ opdatering og vedligeholdelse af kommunens hjemmeside og sociale mediekanaler

·Planlægning og gennemførelse af kampagner og events, der skaber engagement og opmærksomhed

·Sikring af en ensartet og tydelig kommunikationsprofil på tværs af alle platforme

·Rådgivning af kolleger og ledelse om, hvordan vi bedst formidler vores budskaber

Om dig

Vi forestiller os, at du:

·Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende

·Har erfaring med digital kommunikation og er fortrolig med sociale medier

·Besidder stærke formidlings- og skrivekompetencer

·Er kreativ, initiativrig og kan arbejde selvstændigt såvel som i team

·Er indforstået med at arbejde i en politisk styret organisation

·Har kendskab til offentlig administration

Det er en klar fordel, men ikke et krav, hvis du behersker både grønlandsk og dansk flydende i skrift og tale.

Vi tilbyder

·Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation

·Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

·Et engageret og professionelt arbejdsmiljø med dedikerede kolleger

·Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Malu Pedersen, tlf. +299 36 75 12 eller e-mail: mped@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 8-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 26. januar 2026

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS