FAKTA
Stillingstype: Kommunikationsrådgiver til ledelsessekretariatet i Departementet for Natur og Miljø
Virksomhed: Departementet for Natur og Miljø
Ansøgningsfrist: 30. april
Kontakt: Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl
Tiltrædelsesdato: Tiltrædelse fra d. 1. maj 2026 eller snarest efter aftale.
Vi søger en erfaren og selvstændig kommunikationsrådgiver, der kan rådgive myndigheder på højt strategisk niveau og samtidig selv producere stærke, præcise og myndighedsnære kommunikationsprodukter.
Du vil skulle være med at styrke kommunikationsindsatsen inden for beredskab, samfundssikkerhed, natur, miljø og klima.
Stillingen kræver, at du kan navigere sikkert i et politisk og administrativt miljø og rådgive og bistå myndigheder på højt niveau. Det forventes, at du omsætter strategiske beslutninger til konkret kommunikation. Du skal kunne gå fra beslutning til selv at skrive pressemeddelelsen, planlægge borgermøder, workshops og producere videomateriale.
Dine primære opgaver bliver:
Strategisk rådgivning:
Være med at skabe en samlet kommunikation for Grønlands Selvstyre i krisesituationer
Rådgivning af departementschefen i PAN og sparring om Naalakkersuisoqs kommunikation.
Bidrag til positionering, timing og risikovurdering i aktuelle sager på ressortområderne.
Du vil skulle have et tæt samarbejde med den kommende krisekommunikationsrådgiver som også skal have sin hverdag i departementet. Sammen skal I sikre:
Sikring af budskabsmæssig sammenhæng og rettidig kommunikation.
Strukturering af samarbejdet med eksterne rådgivere, hvis relevant.
Vedligehold og udvikling af pressesamarbejdet.
Operativ produktion og eksekvering:
Produktion af video med Naalakkersuisoq som afsender.
Udarbejdelse af pressemeddelelser, talepunkter, Q&A’er, debatindlæg og baggrundsnotater.
Planlægning og gennemførelse af borgermøder.
Udvikling af kampagnemateriale og borgerrettet kommunikation.
Der vil være behov for din fleksibilitet i forhold til merarbejde og skiftende arbejdstider.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, alternativt som journalist, og kan dokumentere resultater og erfaringer der modsvarer de store krav, der er i stillingen.
Du har flere års dokumenteret erfaring fra en offentlig myndighed, et ministerium, en styrelse eller en større organisation med politisk kompleksitet.
Derudover forventer vi, at du:
har dokumenteret erfaring med strategisk kommunikationsrådgivning på ledelsesniveau,
kan rådgive politisk og administrativ ledelse med sikker dømmekraft,
har indgående forståelse for krisekommunikation og myndighedsrollen,
kender mediernes logikker og arbejder sikkert i presselandskabet,
kan veksle mellem rådgivning og produktion,
har erfaring med tværgående koordinering i komplekse organisationer,
arbejder struktureret og bevarer overblikket under pres,
skriver klart og præcist på dansk, tager ejerskab for leverancerne og sikrer, at beslutninger omsættes til færdige og anvendelige produkter og
er samarbejdsorienteret, professionel og bidrager konstruktivt – også når tempoet er højt.
Og så er det en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandlende systemer i det offentlige (fx F2) samt kendskab til krisestyringssystemer og myndighedssamarbejde.
Kendskab til grønlandsk sprog, kultur samt det grønlandske samfund er en fordel men ikke et krav.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske samfundsforhold og behersker grønlandsk, dansk og engelsk.
Om Departement for Natur og Miljø
I departementet er vi ca. 35 medarbejdere, hvoraf Ledelsessekretariatet skal bestå af 3 medarbejdere.
I departementet løfter vi vigtige opgaver for samfundet til gavn for Grønland. Vores hverdag er præget af en god omgangstone og med plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne.
Vi har mange spændende udviklingsopgaver, og det er vigtigt for os, at du føler, at du kan udvikle dig i jobbet.
Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde høj trivsel. Vores kendetegn for departementet er, at vi er i bevægelse, og vi er ambitiøse og tager ansvar. Vi står sammen som ét departement, hvor forskellighed er vores styrke. Du skal derfor kunne se dig selv til at trives i det miljø og bidrage til at understøtte dette.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Departementschef, Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 30. april 2026 og vi tager løbende samtaler. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.