Konsulent til Den centrale Regnskabsafdeling

Fakta

Stillingstype: Konsulent

Virksomhed: DcR

Ansøgningsfrist: 18. november

Kontakt: Emilie NajâraK’ Brandt embr@nanoq.gl eller på telefon 34 64 54

Selvstyrets regnskabsenhed, DcR, har brug for en dygtig regnskabsmedarbejder.

DcR er en enhed, der befinder sig under Grønlands Selvstyres Økonomi- og personalestyrelse. I DcR er der flere afdelinger, bl.a. Finans- & Specielbogholderiet, Controllerstab, Kontoret for Regnskabsudvikling, Kreditorbogholderiet og Debitorbogholderiet. I DcR kan der være tidspunkter med travlhed, men det er også en afdeling med et godt samarbejde imellem medarbejderne.

Sammen med de øvrige medarbejdere i DcR, forventer vi at du bl.a. skal varetage følgende opgaver:

  • Bogføring i Selvstyrets regnskabssystem, Prisme og IRIS

  • Udbetalinger af løn og uddannelsesstøtte

  • Afstemninger af status poster i regnskabet

  • Undervise eller vejlede Selvstyrets enheder i brug af IRIS ved bogføring

  • Vejlede elever i DcR

  • Diverse ad-hoc opgaver

Vi forventer, at du:

  • har en relevant regnskabsmæssig uddannelse

  • har erfaring med bogføringsmæssige opgaver

  • har lyst til at samarbejde og vejlede personer med forskellige regnskabsmæssige forudsætninger

  • kan holde overblik over flere opgaver

  • er indstillet på efter- og videreuddannelse inden for regnskabsområdet

  • det er en fordel, hvis du har kendskab til Selvstyrets regnskabssystem, men dog ingen betingelse da oplæring vil ske

  • har en høj grad af selvdisciplin

  • er stabil

Vi tilbyder Dem:

  • et godt og spændende arbejdsmiljø

  • en faglige og personlig udvikling

  • mange spændende arbejdsopgaver, hvor du har indflydelse på løsningen

  • dygtige og motiverede kollegaer

Tiltrædelse: 1. december 2024 eller efter aftale. Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie NajâraK’ Brandt embr@nanoq.gl eller på telefon 34 64 54.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2024

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS