Konsulent til Departementet for Fiskeri og Fangst, Fangst- og Jagtafdeling

Fakta

Stillingstype: Konsulent

Virksomhed: Departementet for Fiskeri og Fangst, Fangst- og Jagtafdeling

Ansøgningsfrist: 3. september

Kontakt: Amalie A. Jessen på tlf. + 299 34 53 04 eller e-mail: amalie@nanoq.gl 

Fangst- og Jagtafdelingen er en del af Departementet for Fiskeri og Fangst, som beskæftiger sig med forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland. Afdelingen er normeret med 1 afdelingschef, 1 specialkonsulent, 4 AC-fuldmægtige, 1 afdelingsleder og 1 konsulent.

Har du lyst til at arbejde med forvaltning af levende ressourcer i en politisk ledet organisation og bruge dine evner til at sikre bæredygtig udvikling af et af Grønlands vigtigste erhverv? Fiskeri og fangst i Grønland har en storpolitisk bevågenhed, både nationalt og internationalt og ofte gør mange modstridende interesser sig gældende, hvor det gælder om at kunne bevare overblikket

Jobbet som konsulent er et rent administrativt arbejde, der indebærer en hel del kontakt til kommunerne, hvorfor jobbet også fordrer gode evner til at kommunikere.

Arbejdsopgaver

  • Dataudtræk fra fangstdatabasen til brug i Departementet, kommuner, eksterne partnere m.v.

  • Ansvarlig for kvotekontrol, kvalitetssikring og indtastning af fangstrapporteringsdata fra særmeldingsskemaer for rensdyr, moskusokser, store hvaler, nar- og hvidhvaler, isbjørne og hvalros.

  • Ansvarlig for kontakt til og fra kommunerne vedrørende mangler i særmeldingsskemaer og kvoteforbrug af kvoterede arter samt ikke kvoterede arter.

  • Back-up for departementets jagtbevissystem.

  • Andre mindre driftsopgaver i afdelingen.

Kvalifikationer

  • Selvstændig og ansvarsbevidst

  • Er systematisk og har ordenssans

  • Gode samarbejdsevner og godt humør

  • Interesse og flair for EDB, herunder bruger på udvidet niveau med excel regneark og især brug af databaser,

  • Kendskab til F2-system og andre kendte IT-systemer.

Kontakt/information:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Amalie A. Jessen på tlf. + 299 34 53 04 eller e-mail: amalie@nanoq.gl 

Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl under Ledige stillinger.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 3. september 2024.

Tiltrædelse pr. 1. oktober eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS