Konsulent til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Fakta
Stillingstype: Konsulent
Virksomhed: Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 28. August 2024 12:00
Kontakt: Ilannguaq Møller +299 34 56 84
Konsulent til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Tiltrædelsesdato er 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en konsulent til økonomiafdelingen, der primært skal arbejde med sagsbehandlingen af erhvervsuddannelseskurser (AMA-kurser).
Økonomiafdelingen har et vigtigt samarbejde med en række af regnskabsenheder i Grønlands Selvstyre og eksterne institutioner såvel i Grønland som i Danmark. Stillingen som konsulent indeholder derfor også en økonomisk sagsbehandling indenfor uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet, hvor overblikket til at se hvordan eget arbejdsområde spiller sammen med regnskabsenhederne, og hvordan dette fortsat kan optimeres er en del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver:
Sagsbehandling af AMA-kurser
Koordinere dialog med uddannelsesinstitutioner omkring AMA-kurser
Budgetopfølgninger
Controlling og regnskabsanalyse
Medvirke til udvikling og optimering af arbejdsprocesser
Udøve konsulentbistand til en række institutioner ud fra afdelingens interne institutionsbeføjelse
Alene eller sammen med andre i teamet aflægge institutionsbesøg med henblik på at assistere og rådgive institutionsledelsen ved akutte situationer
Medvirke til at afholde institutionsbesøg og kontorledermøde
Øvrige regnskabsmæssige opgaver
Dine faglige kvalifikationer
Du har en relevant faglig uddannelse
Du har praktisk erfaring fra en regnskabsfunktion
Du har kendskab til reglerne inden for Grønlands Selvstyres regnskabsvæsen
Du har erfaringer med Grønlands Selvstyres økonomisystemer (ERP/IRIS/Ledelsesinfo)
Du har erfaringer med MS Excel herunder arbejde med data i Pivottabeller vil være en fordel
Personlige kompetencer
Du er tålmodig
Du er i stand til at arbejde systematisk og lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og struktur i arbejdet
Du er positiv og imødekommende, god til at kommunikere
Du behersker såvel det grønlandske som det danske sprog i skrift og tale
Om os
Vores målsætning i økonomiafdelingen er at skabe velfungerende regnskabsenheder under vores ressortområde. Dette opnår vi ved, at fremme dit potentiale og sammen skabe udvikling. Gennem rådgivning og sparring vil vi inspirere til en mere sammenhængende økonomistyring og regnskabsaflæggelse såvel i Departementet som i hele Grønlands Selvstyre.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Økonomi og Studieservice Ilannguaq K. Møller på ilmo@nanoq.gl eller tlf.: +299 34 56 84.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.