Kontorfuldmægtig til Ledelsessekretariatet

FAKTA

Stillingstype: Kontorfuldmægtig til Ledelsessekretariatet

Virksomhed: Grønlands selvstyre

Ansøgningsfrist: 22. September 

Elisabeth Levisen Jensen

ele@nanoq.gl

Formandens Departement søger en struktureret og ansvarsbevidst kontorfuldmægtig, der trives med klart definerede opgaver, har blik for detaljer og arbejder effektivt.

Om Formandens Departement

Naalakkersuisut udgør den øverste ledelse af Grønlands Selvstyre. Departementet varetager en række tværgående funktioner på tværs af Selvstyrets øvrige departementer. Formandens Departement består af følgende enheder: Ledelsessekretariatet, Kontoret for regeringsførelse, Lovafdelingen, Forfatningsafdeling samt HR Udvikling.

Stillingen er organisatorisk placeret i Ledelsessekretariatet.

Arbejdsopgaver

Som kontorfuldmægtig vil du få en central rolle i sekretariatets daglige drift. Dine primære opgaver vil omfatte:

Betjeningen af Naalakkersuisut herunder processen omkring dagsordener og referater

Økonomistyring og administrative opgaver

Rejsebestillinger og øvrige koordineringsopgaver

Udvalgte sagsbehandlingsopgaver

Assistere i forhold til officielle besøg og arrangementer

Vi forventer, at du

har en relevant administrativ uddannelse

har erfaring fra lignende funktioner

har kendskab til økonomistyring

trives i perioder med højt tempo og mange opgaver

er fleksibel og omstillingsparat

behersker både grønlandsk og dansk på et højt niveau

Vi tilbyder

Et spændende og udviklende arbejdsmiljø

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Varierede og meningsfulde arbejdsopgaver

Engagerede og imødekommende kollegaer

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Elisabeth L. Jensen, tlf. 34 67 92 eller e-mail: Ele@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS