Kriminalforsorgen logo

Kriminalforsorgen i Grønland søger driftsansvarlig til varetagelsen af den daglige drift og vedligeholdelse af Anstalten for domfældte i Nuuk.

FAKTA

Stillingstype: Driftsansvarlig

Virksomhed: Kriminalforsorgen

Ansøgningsfrist: 28 december 2025

Kontakt: Peter Fomsgaard på mail pefo@krfo.gl, tlf.: (+299) 53 75 06)

Vil du være med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave og være med til at sikre den fremtidige drift af Anstalten for Domfældte i Nuuk. 

Anstalten for Domfældte i Nuuk er ibrugtaget i 2019 og har en samlet kapacitet på 76 pladser. 

Anstalten består af 2 afsnit. Et lukket afsnit med 40 pladser til forvaringsdømte og tilbageholdte, et åbent afsnit med 36 pladser til almindelige domfældte, som er fordelt på to bygninger. 

Kriminalforsorgen i Grønland beskæftiger ca. 140 fastansatte medarbejdere, hvoraf ca. 60 

medarbejdere er ansat i Anstalten for Domfældte i Nuuk. Anstalten er således den største og nyeste af kriminalforsorgens seks anstalter i Grønland. 

Du vil medvirke til at sikre, at anstaltens fysiske rammer skaber tryghed og sikkerhed for ansatte og indsatte, ved at både planlagte og akutte opgaver løses effektivt og med høj kvalitet. 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte: 

 Driftsplanlægning: Sørge for systematisk vedligehold af bygninger og faciliteter i henhold til D & V materialet, herunder bl.a. styring af CTS-anlæg, ventilationsanlæg mv. 

 Prioritering og overblik: Sikre at kommende opgaver og projekter prioriteres og udføres til 

tiden. 

 Implementering af aftaler: Udvikle og indarbejde driftsmanualer, serviceaftaler og andre 

relevante værktøjer, for at sikre en effektiv drift. 

 Samarbejde: Tæt samarbejde med anstaltens ledelse og medarbejdere, og med eksterne 

rådgivere og leverandører. 

 Dokumentation og kommunikation: Udarbejde og opdatere relevant dokumentation og sikre 

klar kommunikation omkring projekter og opgaver både internt og eksternt. 

 Rådgivning i forbindelse med byggesager i andre anstalter: Der vil på sigt være mulighed for 

at du skal bidrag til styring af vedligeholdelsesarbejder i anstalterne på kysten 

Vi forventer, at du: 

 Har en relevant baggrund inden for fx facility management eller en anden relevant 

driftsorienteret uddannelse. 

 Arbejder selvstændigt og struktureret. 

 Er detaljeorienteret, men samtidig kan bevare det store overblik. 

 Er forudseende og i stand til at håndtere både planlægning og akutte opgaver. 

 Kan samarbejde med mange forskellige faggrupper. 

 Er ansvarsbevidst og mødestabil. 

 Behersker dansk i skrift og tale. 

 Kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. 

Vi tilbyder: 

 Et spændende og varieret job med stor grad af frihed og ansvar. 

 En unik arbejdsplads med godt kollegaskab. 

 Et job med tæt samarbejde med kollegaer i Hovedkontoret, Anstalten for Domfældte i Nuuk 

og Styrelsen for Danmarks fængsler i København. 

 Et job beliggende i Grønlands lille men pulserende hovedstad Nuuk med gode spisesteder, 

kulturelle tilbud, langrend såvel som alpint skiløb og naturen lige ved hånden med gode 

muligheder for sejlads, vandring, fiskeri og jagt. 

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst eller på individuel kontrakt. Løn og tillæg er efter 

uddannelse og erfaring. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Stillingen er en 

fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer om ugen. Arbejdsstedet er Anstalten i Nuuk. 

 

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler. 

Du ydes til- og fratrædelsesrejse, ferie frirejse samt bohaveflytning efter de til enhver tid gældende regler. 

 

Yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anstaltsleder Peter Fomsgaard på mail pefo@krfo.gl, tlf.: (+299) 53 75 06)  eller Sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen på mail das@krfo.gl, tlf.: (+299) 25 91 56 

Arbejdsstedet bliver Anstalten for Domfældte i Nuuk, Niaqornannguaq B-4097, 3905 Nuussuaq. 

Ledelsesmæssigt vil du høre under Hovedkontoret i Nuuk, hvor du vil referere til Sekretariatslederen. 

 

Ansøgningen 

Ansøgning med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes senest den 28. december 2025 til hr@krfo.gl. 

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 1 og 2. Hvis du opholder dig i Nuuk, vil samtalen foregå på 

Hovedkontoret i Nuuk. Hvis du ikke opholder dig i Nuuk, vil samtalen foregå via skype.  

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 

Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. 

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS