FAKTA
Stillingstype: Kundebetjener til SISA Pension
Virksomhed: SISA
Ansøgningsfrist: 15. juni
Kontakt: Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188
Er
du tosproget grønlandsk/dansk, og kunne du tænke dig at være med til at udvikle
Grønland?
Har
du evner og lyst til job i den finansielle sektor med fremtidsmuligheder og betalt
uddannelse i én samlet pakke? Bor du i Grønland/Nuuk og har mod på
at tage rejser til Danmark som en del af et spændende uddannelsesforløb?
Så
har vi muligvis jobbet til dig!
Om
SISA Pension
SISA er en grønlandsk medlemsejet pensionskasse, hvis
mission det er at levere attraktive pensionsordninger til organisationer og erhvervsliv
i Grønland med det bedst mulige afkast og den lavest mulige risiko. SISA blev
etableret i 1999 som en grønlandsk pensionskasse med hjemsted i Nuuk. Herfra
betjener SISA sine medlemmer på grønlandsk, dansk og engelsk. SISA har cirka 44.000 medlemmer, hvoraf godt halvdelen er
aktivt betalende. Selskabet modtager omkring 420 millioner kr. i pensionsbidrag om året og
forvalter en pensionsformue på 5,7 milliarder kroner.
Kontoret er beliggende i Nuuk, og organisationen
består af Medlemsservice med pt. 4 medarbejdere. Derudover arbejder Lederen af Bestyrelsessekretariatet også fra
kontoret i Nuuk. Lederen af Medlemsservice er SISAs COO, der også har ansvaret
for drift, salg og rådgivning. COO, Vicedirektør med ansvar for risikostyring og
CEO, har det overordnede ansvar for pensionskassen og arbejder både fra Danmark
og i Grønland.
SISAs mål er at opbygge en endnu stærkere Medlemsservice
i Nuuk idet vi har hjemtaget en langt større del af drift og administration til
Grønland. Stillingen refererer til COO.
Om
Jobbet
Din faste arbejdsplads er i Nuuk. Du
vil få en grundig introduktion i jobbet, samtidig med, at du vil påbegynde dit uddannelsesforløb
på Forsikringsakademiet. Her vil du følge et uddannelsesprogram som foregår
både i Danmark og på jobbet i Nuuk. Målet er, at du henover ca. 4 år
gennemfører den samlede uddannelse som ”Certificeret Kundebetjener, Liv &
Pension”, dvs. Forsikringsakademiets niveau 3 og 4 (læs mere om dette på www.forsikringsakademiet.dk/). Når du har gennemført din uddannelse, vil du forblive ansat i
SISA.
På sigt – afstemt efter din samlede teoretisk
uddannelse - vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende:
· Betjene virksomheder og overenskomstparter
i Grønland
· Betjene medlemmer og afholde møder om
pension, både fysisk og digitale møder
· Oprette pensionsaftaler og forsikringsdækninger
i it-system
· Vurdere helbredsoplysninger.
· Registrere og håndtere begunstigelseserklæringer.
· Håndtere indbetalinger.
· Foretage opfølgning over for
arbejdsgivere med hensyn til indbetaling.
· Gennemføre ændringer på bestående
aftaler.
· Gennemføre skadesbehandling (død, visse
kritiske sygdomme, tab af erhvervsevne og alderspensionering).
· Udbetale skader.
· Håndtere overførsler til/fra andre
pensionsleverandører.
På jobbet i SISA vil du under uddannelsen indgå i teams,
hvor der bl.a. udføres opgaver, som direkte relaterer sig til dit teoretiske
uddannelsesforløb. Efterhånden som du får opbygget større teoretisk viden, vil
du få mere faglig udfordring i jobbet.
Om dig
Eftersom Forsikringsakademiet kun tilbyder undervisning, der relaterer sig til
danske forhold, skal de grønlandske forhold
læres på jobbet i Grønland. Derfor vil din evne til at omsætte den danske viden
til grønlandske forhold være
afgørende.
Vi forventer, at du er tosproget (grønlandsk/dansk), og at du
således er i stand til at kommunikere med kunderne på begge sprog. Det vil være
en fordel, hvis du også kan kommunikere på engelsk. Vi forestiller os samtidig,
at du som person er selvstændig og struktureret og har en god analytisk sans,
herunder en evne til at sætte tingene i et anderledes perspektiv. Du er
sandsynligvis også en nysgerrig og videbegærlig person, som formår at forholde
dig kritisk til tingene og udfordre den viden, du bliver præsenteret for. En
grad af økonomisk og/eller juridisk indsigt/forståelse vil være en fordel men
absolut ikke et krav.
Endelig er du som person åben, tillidsvækkende, stabil og serviceminded, og du
er god til at skabe positive relationer. Du motiveres af at skabe resultater,
og du indgår engageret i teamarbejde for at nå de fælles målsætninger.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job og en betalt uddannelse i én samlet pakke - med masser af
faglige og menneskelige udfordringer, dygtige kolleger og mange inspirerende
snitflader til det grønlandske samfund. Desuden er det et job med attraktive
vilkår og konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
Der hører som udgangspunkt
ikke bolig med til jobbet.
Interesseret?
Søg
stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din
ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du
velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45
2190 2188. Landau Headhunting varetager
rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde
kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra
dig!
Læs mere på: www.sisa.gl/dk/
Søg denne stilling