Kursusleder med speciale i turisme søges til Campus Kujalleq

FAKTA

Stillingstype: Kursusleder

Virksomhed: Campus Kujalleq

Ansøgningsfrist: 22. august 2025 13:00

Kontakt: Aaju Simonsen på e-mail as@cak.gl eller telefon +299 647886.

Er du passioneret omkring udvikling af turisme og kursusvirksomhed? Har du stærke lederevner og lyst til at gøre en forskel inden for turismen? Så er det måske dig, vi søger som ny kursusleder på Campus Kujalleq til en deltidsstilling på 1080 timer om året, svarende til 60%.

Tiltrædelse pr. 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.

Om stillingen som kursusleder

Som kursusleder vil du have ansvar for planlægning, udvikling og gennemførelse af kursusaktiviteter på tværs af Campus Kujalleqs afdelinger, med særlig fokus på turismeafdelingen og turismelovens krav. Du bliver en central aktør i samarbejdet med både undervisere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikle og planlægge kurser i samarbejde med faglærere og ledelse
  • Sikre kvalitet og relevans i kursusindhold og -form
  • Varetage administrative opgaver såsom kursustilmeldinger, skemalægning og evaluering
  • Opbygge netværk med erhvervsliv, kommuner og organisationer
  • Deltage i strategisk udvikling af kursusafdelingen
  • Medvirke til markedsføring og synliggørelse af Campus Kujalleqs kursustilbud

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, gerne med erfaring inden for turisme
  • Har erfaring med undervisning, kursusplanlægning eller projektledelse
  • Er struktureret, samarbejdsvillig og god til at bevare overblikket
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner på både kalaallisut, dansk og engelsk
  • Har kendskab til eller interesse for det grønlandske uddannelsessystem, samfund og turismeloven

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling med stort udviklingspotentiale
  • Et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt samarbejde med dedikerede kolleger og samarbejdspartnere
  • En attraktiv arbejdsplads i hjertet af Sydgrønland

Der vil i særlige tilfælde være mulighed for en kombinationsstilling, hvor du supplerer med undervisning ved Handelsskolen, så stillingen samlet udgør en højere ansættelsesgrad.

Turismeafdelingen er en del af Campus Kujalleq, som rummer både EUD- og gymnasieafdelinger. Du vil som udgangspunkt arbejde på turismeafdelingen, men i særlige tilfælde kan der også være opgaver på skolens øvrige afdelinger.

Ansøgningsfristen er fredag d. 22. august 2025 kl. 13:00. Vi forbeholder os ret til at afholde samtaler løbende.

Ansættelse sker fra 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Aaju Simonsen på e-mail as@cak.gl eller telefon +299 647886.

Ansættelsessamtaler afholdes via Teams eller fysisk på Campus Kujalleq og forventes afsluttet senest 28. august 2025.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig eller til-/fratrædelsesrejse til stillingen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS