Kystradiochef, Aasiaat Radio

FAKTA

Stillingstype: Kystradiochef, Aasiaat Radio

Virksomhed: Tusass

Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende ligesom samtaler afvikles løbende.

Kontakt: Nikolaj Christoffersen på nich@tusass.gl

Kystradiochef, Aasiaat Radio

Om stillingen

Ifm. Pensionering søger Tusass en engageret og kompetent Kystradiochef til at stå i spidsen for Aasiaat Radio – en central del af Grønlands maritime kommunikation og sikkerhed. Stillingen kan have base i enten Aasiaat eller Nuuk alt efter aftale og afhængigt af kandidatens profil og ønsker.

  • Som kystradiochef får du det overordnede ansvar for drift, ledelse og udvikling af Aasiaat Radio. Du bliver en nøgleperson i at sikre høj kvalitet i maritim kommunikation, overvågning og kundeservice til søs. Stillingen kræver et stærkt teknisk og operationelt overblik kombineret med gode ledelses- og samarbejdsevner. Stillingen omfatter desuden ansvaret for Grønlands nationale alarmcentral, 112 samt personaleansvar for Radiosonden i Aasiaat.

Ansvarsområder

  • Overordnet ansvarlig for den daglige drift af Aasiaat Radio og alarmcentral 112, herunder bemanding, vagtplanlægning og ressourcefordeling
  • Ledelse og udvikling af kystradioteamet, herunder kompetenceudvikling, trivsel og faglig kvalitet
  • Sikre opfyldelse af nationale og internationale krav, herunder ITU, IMO- og SOLAS-standarder
  • Rapportering af driftsstatus, årsrapport, hændelser og udviklingsbehov til den kommercielle direktør og samarbejdspartenere
  • Løbende optimering af procedurer, arbejdsgange og teknisk setup i samarbejde med interne og eksterne partnere
  • Koordination og samarbejde med beredskabsmyndigheder, politi, Søfartsstyrelsen, Arktisk Kommando, Forsvarsministeriet, Klimadatastyrelsen, Nautisk udvalg, Radioforvaltningen, DMI, ICAO m.fl.
  • Deltagelse i QBC (Qeqertalik Business Council) og lignende f.eks. lokalt kriseberedskab
  • Personaleansvar for Radiosonden i Aasiaat
  • Medvirke til at styrke Tusass’ rolle som en troværdig aktør inden for maritim kommunikation og sikkerhed
  • Dagligt vedligehold af Tusass bygninger i Aasiaat herunder drift af indkvartering

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse eller erfaring inden for kystradio, maritim kommunikation, søfart, telekommunikation eller lignende
  • Mindst et GOC radiocertifikat som dog kan tages efterfølgende
  • Gerne erfaring med personaleledelse og vagtorganisation
  • God teknisk forståelse og interesse for radiokommunikation og netværk
  • Kendskab til maritim lovgivning og standarder er en fordel
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner, både internt og eksternt
  • Gode skriftlige og mundtlige kompetencer på grønlandsk, dansk og engelsk er en fordel

Vi tilbyder

  • En central rolle i en vigtig samfundsfunktion med høj betydning for sikkerheden til søs
  • Mulighed for at arbejde fra enten Aasiaat eller Nuuk
  • Et dedikeret og kompetent team med høj faglighed
  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i udvikling
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer samt mulighed for bolig i henhold til gældende regler

Send din ansøgning

Ansøgninger behandles løbende ligesom samtaler afvikles løbende.

Vi modtager ikke ansøgninger pr. e-mail. Søg stillingen online ved at uploade din ansøgning, CV og lignende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kommerciel direktør Nikolaj Christoffersen på nich@tusass.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS