Lean partner

FAKTA

Stillingstype: Lean partner

Virksomhed: Air Greenland A/S

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025

Kontakt: Steffan Buhrkal telefon +299 220188.

Forestil dig, at du i din hverdag skal indgå i et fagligt stærkt team og arbejde med procesforbedringer, projektarbejde, og hvor du kommer til at arbejde med mennesker. Lyder det interessant, så er det måske dig, vi har brug for til at fortsætte og videreudvikle Lean transformationen i Air Greenland.

Vi søger en ny kollega til vores Lean Team på hovedkontoret i Nuuk med tiltrædelse 1. november 2025 eller efter aftale. 

Vi er et team bestående af fire medarbejdere, som har til formål at støtte organisationen i at nå i mål med strategien ved at jagte resultater gennem konkrete tiltag. Vi lægger vægt på at forstå problemer, før vi begynder at løse dem.

Personlige kvalifikationer:

Du er udadvendt, er nysgerrig og evner at skabe relationer på tværs af organisatoriske lag.

Du er handlekraftig og synes det er fedt at se resultaterne af de tiltag vi initierer i samarbejde med resten af organisationen.

Det driver dig at omdanne og formidle komplekse problemstillinger til noget håndgribeligt, så det kan omsættes til handlinger og forbedringer. 

Du er resultatorienteret, vedholdende og har evnen til at løfte dig op og se ting fra et helikopterperspektiv for at holde fokus på de overordnede mål, samt sikre leverancer.

De primære opgaver:

  • Bidrage til den fortsatte implementering af Lean løsninger på tværs af Air Greenland
  • Projektledelse og -styring
  • Lean sparringspartner og coach for ledere
  • Facilitere og udvikle Lean træningsmoduler
  • Supportere øvrige afdelinger i Air Greenland med Lean initiativer
  • Medvirke til at skabe en Lean kultur 

Faglige kvalifikationer:

  • Bred uddannelsesmæssig baggrund, gerne akademisk
  • Erfaring med projekter
  • Gerne erfaring med Lean arbejde eller procesforbedringer
  • Har evnen til at motivere og engagere teams i forandringer
  • Erfaring med en coachende arbejdsform

Vi tilbyder et job i en spændende virksomhed med kompetente medarbejdere. Aflønning på individuelle vilkår, hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring. 

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Head of Lean, Steffan Buhrkal telefon +299 220188.

Ansøgning med relevante oplysninger og papirer, sendes via www.airgreenland.gl senest 23. oktober 2025. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. 

Diversitet

Vi forpligter os til at sikre en inkluderende rekrutteringsproces og opfordrer alle uanset baggrund til at ansøge.

Vi værdsætter mangfoldigheden af perspektiver, erfaringsbaggrunde og kulturer, og vi tror på, at talentfulde medarbejdere med forskellige livserfaringer er afgørende for at nå vores mål om at løfte Grønland.

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS