Ledelses- og projektkoordinator ved Grønlands Landsret
FAKTA
Stillingstype: Ledelses- og projektkoordinator ved Grønlands Landsret
Virksomhed: Grønlands Landsret
Ansøgningsfrist: 9. november
Kontakt: Kirsten Thomassen eller Regine Therkelsen på telefon +299 36 39 00.
Vil du bidrage til en høj grad af retssikkerhed ved at hjælpe med at skabe overblik, holde processerne på sporet og hjælpe ledelsen med at få tingene til at ske?
Vi søger en ledelses- og projektkoordinator til en nyoprettet stilling i Grønlands Landsret. Du bliver en central medarbejder med en bred administrative portefølje og en vigtig rolle som assistent for landsrettens to ledere.
Stillingen er for dig, der trives med at skabe struktur, koordinere opgaver, følge op på aftaler og sikre fremdrift. Du motiveres af at være tæt på beslutningsprocesserne og bidrage til, at gode idéer og beslutninger bliver omsat til handling.
Du får stor selvstændighed i opgaveløsningen, en bred berøringsflade i organisationen og mulighed for at sætte dit præg på en ny rolle.
Dine opgaver
Som ledelses- og projektkoordinator bliver du en betroet sparrings- og støttefunktion for landsrettens ledelse. Du skal være med til at sikre, at ledelsens initiativer, projekter og administrative opgaver bliver fulgt til dørs.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
· personlig assistent for landsrettens øverste ledelse
· koordinering og opfølgning på ledelsesbeslutninger og initiativer
· planlægning og forberedelse af møder, herunder udarbejdelse af dagsordener og opfølgning på beslutninger
· koordinering og understøttelse af interne projekter
· behandling af administrative henvendelser
· udarbejdelse af notater, præsentationer og beslutningsoplæg
· bidrag til budgetopfølgning og andre økonomiske administrative opgaver
· udvikling og vedligeholdelse af administrative processer og arbejdsgange
· løbende opfølgning på opgaver og frister på tværs af organisationen.
Du får ikke personaleansvar og skal ikke træffe afgørelser. Til gengæld får du en central rolle i at sikre fremdrift, koordinering og sammenhæng på tværs af organisationen.
Om dig
Du er en person, der naturligt skaber struktur og overblik omkring dig. Du trives med at koordinere processer, følge op på aftaler og sikre, at opgaver bliver ført helt i mål. Det falder dig naturligt at tage initiativ, og du motiveres af at få samarbejde og arbejdsgange til at fungere smidigt på tværs af organisationen.
Du har erfaring med administrative og koordinerende opgaver og finder det spændende at arbejde tæt sammen med ledelsen. Samtidig er du selvstændig i din opgaveløsning og formår at prioritere, når der er mange opgaver i gang på én gang.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du har måske allerede erfaring med at understøtte eller koordinere projekter, og du kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt og har en samarbejdsorienteret tilgang til dit arbejde. Endelig har du flair for tal og økonomiske problemstillinger og lyst til at bidrage til de administrative processer, der understøtter organisationens drift og udvikling.
Vi tilbyder
Hos os får du:
· en nyoprettet stilling med mulighed for selv at præge indhold og arbejdsformer
· en unik position tæt på ledelsen og organisationens centrale beslutningsprocesser
· stor selvstændighed og variation i opgaverne
· mulighed for at arbejde med både ledelsesunderstøttelse, projektkoordinering og administration
· gode muligheder for faglig udvikling
· et uformelt og engageret arbejdsmiljø med dygtige kolleger.
Om os
Domstolene er båret af stærke værdier, og vi arbejder hver dag på at styrke retssikkerheden for borgerne i Grønland.
Grønlands Landsret arbejder med høje faglige ambitioner og et stærkt fokus på kvalitet, samarbejde og ordentlighed. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere tager ansvar, hjælper hinanden og bidrager til fælles løsninger.
Du kan læse mere om os på www.domstol.dk og du kan få udleveret en beskrivelse af domstolene i Grønland ved at kontakte afdelingsleder Regine Therkildsen på telefon 36 39 00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Thomassen eller Regine Therkelsen på telefon +299 36 39 00.
Ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Det kan være efter en overenskomst for kontoransatte (SIK/HK) eller for akademikere (Djøf).
Vi betaler tiltrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til overenskomstens bestemmelser, og der kan anvises bolig, for hvilken du skal betale husleje m.v. efter gældende regler.
Ansøgningen
Din ansøgning skal sendes til qinnuteqaat@landsret.gl senest den 9. november kl. 12.00. Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 47/2026.
Der indhentes en udskrift fra kriminalregistret i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.