FAKTA
Stillingstype: Ledende Kollegieinspektør
Virksomhed: Campus Kujalleq
Ansøgningsfrist: 30. december
Kontakt: Henrik Ebbe Nielsen, hn@cak.gl eller telefon 64 78 87
Ledende kollegieinspektør søges til Campus Kujalleq
Campus Kujalleq søger en ledende kollegieinspektør til tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.
Har du respekt for de studerende i forskellige aldersgrupper og deres situation, og sammen med kollegieadministrationens personale og Campus Kujalleq’s øvrige personale kan medvirke til at strukturere de administrative opgaver, er det måske dig, vi søger?
På Campus Kujalleq er der forskellige uddannelser og derfor er der mange forskellige slags elever. Der er lærlinge på TNI uddannelserne, elever på GUX afdelingen og studerende på videregående uddannelser. Der er også lærlinge i andre erhvervsskoler, som bor i kollegierne. Lærlinge og elever kommer fra hele Grønland, og vil derfor typisk i udgangssituationen være meget langt fra familie og venner. Hjemvé og savn kan derfor fylde i deres hverdag.
Ledende kollegieinspektør får ledelsen over kollegieafdelingen i en organisation, der er i udvikling. Pt. består afdelingen af en fuldmægtig, 3 kollegiepædagoger, 2 madmødre i U-18 kollegiet. Der samarbejdes tæt med pedelafdelingen og rengøringsafdelingen.
Der er omkring 300 kollegieværelser i Campus Kujalleq og 15-20 eksterne kollegieværelser. De er fordelt på cika 35 kollegiebygninger og 10-15 eksterne lejligheder/huse. Kollegiebygningerne er både kollegielejligheder og kollegiehuse med 5-6 kollegieværelser, men ligeledes mange kollegiehuse, hvor der kun bor en elev eller lærling med sin familie. Antallet af beboere i kollegierne svinger i løbet af året, da uddannelserne i Campus Kujalleq kører med en del vekseluddannelser. Fuld belægning i kollegierne er der omkring 320 beboere inklusiv elever/lærlinge og familie.
Er du den rette, så skal du som ledende kollegieinspektør have et godt samarbejde med ledelsen i Campus Kujalleq. Pt. er organisationen under udvikling, og under alle omstændigheder skal du samarbejde med Campus Kujalleq’s centrale administrationsafdeling, uddannelseschefer i NI, GUX-rektor og de tilknyttede elevserviceafdelinger i begge skoler.
Ledende kollegieinspektør skal også kunne varetage særlige fortrolige arbejdsopgaver i samarbejde med det øvrige personale med reference til ledelsen omkring kollegierelaterede opgaver.
Som Ledende Kollegieinspektør på Campus Kujalleq er din næmeste overordnede Campus Kujalleqs Forstander.
Er stillingen lige noget for dig, vil vi glæde os til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du gøre rede for din uddannelse og de erfaringer, du vil kunne bringe med i jobbet. Endvidere skal din ansøgning indeholde refleksioner over, hvordan du vil løfte opgaven med at give rum til de unge beboeres udvikling som selvstændige individer, og teenagere og samtidig sikre, at disse er fokuseret på uddannelse, sund levevis og aktiv deltagelse i (lokal)samfundet.
Ønsker til ansøger:
Ren straffeattest og ren børneattest.
Åben og positiv rollemodel.
Relevant uddannelse og godt kendskab til ejendomsvedligeholdelse og pædagogik.
Engageret uanset opgavens karakter, har administrativ flair, fleksibel, serviceorienteret og kan arbejde selvstændigt, samt i fællesskab og bevare overblikket i hektiske perioder.
Stabil, ansvarsbevidst og har lysten til at være en del af beboernes daglige liv.
Samarbejdsvillig, har erfaring med ledelse og organisation af kollegieområdet.
Dobbeltsproget og har kendskab til det grønlandske forhold.
Budgettering og budget opfølgning.
Nogle konkrete arbejdsopgaver:
Daglig ledelse af kollegieafdelingen.
Planlægning af ind og udflytninger, vedligeholdelse over en flerårig periode.
Planlægning og styring af kollegiekapaciteten.
Daglig inspektør indenfor hele kollegieområdet i samarbejde med ledelsen.
Orientering til forældre/studievejledere i kollegierne for studerende under 18 år.
Bidrage til kontakt mellem lærlinge og elever i godt socialt klima.
Medvirke til løsning af konflikter eller problemer i kollegierne i samarbejde med kollegiepersonale.
Planlægning af og deltagelse i kollegievagt og bagvagtordning udenfor skolens almindelige åbningstid.
Medansvarlig for ind- og udvendig vedligeholdelse samt rengøring af kollegiebygningerne.
Ansvarlig for beboerliste, styring af kollegieadministrationens nøgle og IT-systemer.
Fakturagodkendelser.
Medvirkning af styring af indkøb af inventar samt lagerstyring af kollegieinventar.
Samtaler med lærlinge og elever efter behov.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Oplysninger om stillingen kan indhentes hos konstitueret forstander på NI Henrik Ebbe Nielsen, hn@cak.gl eller telefon 64 78 87
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Ansøgningsfrist 30. December 2025.
Send ansøgning