FAKTA
Stillingstype: Leder til aflastnings – og aktivitetscentret Kammagiit
Virksomhed: Kammagiit
Ansøgningsfrist: 6. februar
Kontakt: Mathias Knude Brusgaard, tlf. +299 56 27 61 eller e-mail: mtbr@sermersooq.gl
Afdelingen for Handicap- og Socialpsykiatri søger en ny engageret leder til aktivitets- og aflastningscenteret Kammagiit i Nuuk.
Har du erfaring med ledelse og brænder du for at være med til at gøre en forskel for vores borgere, er det lige dig vi står og mangler som vores nye leder.
Som leder vil du have den direkte ledelse af ca. 15 medarbejdere med forskellig faglig baggrund; pædagoger, sundhedsassister, sundhedshjælpere, ufaglærte medarbejdere m.fl. I stillingen vil du sammen med dine medarbejdere skulle sikre driften, samt udvikle stedet og dets brugere. Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer i ugen, der primært ligger i dagtimerne. Nogle af dine ledelsesmæssige opgaver omfatter blandt andet; vagtplanlægning, afholdelse af samtaler, opfølgning på borgernes individuelle planer og kontakt med øvrige samarbejdspartnere.
I aktivitets- og samværstilbuddet Kammagiit, er målgruppen voksne (18+) med en fysisk-psykisk funktionsnedsættelse. Det vil sige, at borgerne har forskellige diagnoser som eksempelvis; autisme, ADHD, mental retardering, skizofreni, angst, mm. Det er forskelligt, om borgerne kommer i aktivitetscentret dagligt eller ugentligt. Aflastningscenteret er et nyt tilbud til borgere med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse. Aflastningscenterets beliggenhed er i Kammagiit Aktivitetscenter. Målgruppen er borgere der midlertidigt har behov for pleje i forbindelse med aflastning af de pårørende, der varetager en plejefunktion
Forventninger til dig:
∙At du, som leder kan sætte en tydelig retning for medarbejdere
∙At du har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for vores borgere
∙At du har lyst til at gå med forrest i arbejdet for en kultur, der er præget af vidensdeling, samarbejde og dialog
∙At du har gode kommunikationsevner, og ser vigtigheden i at bruge dette til at styrke samarbejde internt og eksternt i afdelingen
∙At du har kendskab til det Grønlandske samfund og kultur
∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
∙Et ledelsesfællesskab der vægter et godt samarbejde samt den faglige og personlige udvikling
∙En arbejdsplads, hvor du sammen med dine medarbejdere kan gøre en forskel for borgere, der har brug for os
∙En arbejdsplads der prioriterer et godt arbejdsmiljø
∙Mulighed for at være med til at sætte præg på rammerne
Om os:
Handicap- og Socialpsykiatrien på voksenområdet er en afdelingen hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud et aflastningstilbud samt tre Støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi er i gang med en stor udvikling der blandt andet omhandler fokus på grundig intro af nye medarbejdere, løbende sparring og faglige fællesskaber. Vi er stolte af afdelingens udvikling.
Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Fagchef Mathias Knude Brusgaard, tlf. +299 56 27 61 eller e-mail: mtbr@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 89-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 6. februar 2026
Søg denne stilling