FAKTA
Stillingstype: Løn- og regnskabskonsulent til KNR
Virksomhed: KNR
Ansøgningsfrist: 14. juli
Kontakt: Bjørk Lange Olsen på telefon +299 22 43 47 eller mail blo@knr.gl
Har du styr på løn, bogholderi og regnskab, og kan du lide en hverdag med varierede opgaver? Så kan du være vores nye kollega i økonomiafdelingen hos KNR.
Vi søger en løn- og regnskabskonsulent til et mindre team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om opgaverne.
Stillingen rummer en bred opgaveportefølje inden for løn, bogholderi og regnskab. Hos os får du ansvar, indflydelse og mulighed for at præge dine egne opgaver. Vi arbejder desuden med opgaverotation, så vi styrker den fælles viden i afdelingen og gør opgaveløsningen mere fleksibel.
Dine opgaver
Udarbejdelse af løn, både månedsløn og timeløn
Administrative opgaver i tidsregistreringssystemet ProMark
Finansbogholderi
Debitor- og kreditorstyring
Rejseafregninger og honorarudbetalinger
Øvrige økonomi- og regnskabsopgaver
Ad hoc-opgaver, herunder i perioder at bidrage til salgsrelaterede opgaver i forbindelse med reklamesalg
Det tilbyder vi
Hos KNR bliver du en del af en mindre økonomiafdeling, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor din indsats kan mærkes i hverdagen. Du får en rolle med ansvar og variation, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger, der hjælper hinanden og deler viden.
Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på, at der er plads til både faglighed, spørgsmål og gode idéer. Du får mulighed for at udvikle dig i jobbet og få indsigt i flere områder af økonomifunktionen.
Vi søger dig, der har
En relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller handel
Erfaring med løn og gerne kendskab til overenskomster
Solide kompetencer inden for bogholderi, herunder debet og kredit
Erfaring med debitor- og kreditorstyring
Gode Excel-færdigheder
Gerne kendskab til Microsoft Dynamics NAV/Dynamics 365 Business Central og ProMark
Gode sprogkundskaber i grønlandsk og dansk
Hvem er du?
Du arbejder struktureret og har sans for detaljerne, også når der er flere opgaver i gang på samme tid. Du tager ansvar for dine opgaver og ved, at løn, bogholderi og regnskab kræver både grundighed, overblik og respekt for deadlines.
Du trives med at arbejde selvstændigt, men er også en god kollega, der spørger, hjælper og deler viden. Du er nysgerrig på nye opgaver og har lyst til at bidrage til, at vi sammen får hverdagen i økonomiafdelingen til at fungere godt.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den relevante forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke bolig til stillingen.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og Salgschef Bjørk Lange Olsen på telefon +299 22 43 47 eller mail blo@knr.gl.
Send din ansøgning og dit CV senest den 14. juli 2026.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller senere efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.