Maskinmand til Danmarkshavn

FAKTA

Stillingstype: Maskinmand til Danmarkshavn

Virksomhed: Tusass

Ansøgningsfrist: 8. juni

Kontakt: Mads Andreasen på telefon 389464 eller E-mail: maasi@tusass.gl 

Maskinmand til vejrstationen Danmarkshavn, Nordøstgrønland

Et udfordrende job til dig der er udpræget holdspiller, yderst fleksibel og i god fysisk og psykisk form

Du er en erfaren Maskinist/Maskinmand eller tilsvarende med mod på et udfordrende job

Du kan dit håndværk og har gode administrative evner, herunder kendskab til Office-pakken på brugerniveau. Du skal kunne dokumentere et godt helbred og en god tandsundhed, hvilket vil blive gjort ved en Offshore sundhedstest. Det er tilmed et plus såfremt du er certificeret førstehjælper.

Du er en moden, fleksibel og tillidsvækkende kollega med et godt humør. Du er selvstændig, går systematisk til værks og er omhyggelig med dit arbejde, da du er garant for at stationens udstyr fungerer. Du forstår værdien af samarbejde og har viljen og evnen til at arbejde på tværs af faglige grænser, hvorfor du kan lytte og udvise stor hjælpsomhed.

Frem for alt har du lyst til jobbet og er motiveret for at få en faglig og personlig oplevelse, hver gang du er på stationen.

Du har hænderne rigtigt skruet på og hjælper, hvor der er brug for dig

Du vil have ansvaret for den daglige drift af elværket og stationens el-, vand- og varmeinstallationer samt drift og vedligehold af stationens køretøjer. Derudover skal du planlægge og udføre vedligeholdsopgaver og omlægninger, samt sørge for indkøb af forbrugsvarer og reservedele i samarbejde med Stationslederen. Vi hører også gerne om færdigheder som ligger ud over det maskintekniske fagområde.

Du skal være adræt og god fysisk form, da der er forskellige terræn i nogle af arbejdsopgaverne.

Den ugentlige arbejdstid er normeret til 40 timer men omstændighederne kan kræve mere end dette og på alle tider af døgnet. Du er proaktiv og gavmild med din hjælp og deltager gerne i fællesopgaver som ligger uden for dit fagområde.

Din hverdag på stationen

I perioder af ca. 9 ugers varighed er din dagligdag centreret omkring stationen. Du skal i samarbejde med stationens 5 dedikerede medarbejdere sørge for at opretholde en høj standard i form af velfungerende materiel og udstyr og ikke mindst bidrage til et velfungerende team i og udenfor arbejdstiden. Det er derfor vigtigt at du er afstemt og omgængelig men også let forenelig med at bruge tid i eget selskab.

Vi tilbyder

Et spændende og selvstændigt job hvor du færdes blandt dygtige kollegaer, hvor I er gensidigt afhængige i at løfte mange varierende opgaver i et af klodens mest ekstreme miljøer. Der er rige muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vejrstationen Danmarkshavn, NordøstgrønlandTELE-POSTs vejrstation Danmarkshavn er beliggende i Nordøstgrønland ca. 76° 46’ N, 018° 40’ W. Nærmeste beboede sted er Ittoqqortoormiit ca. 700 km. syd for Danmarkshavn. Stationens opgave for DMI og ICAO består i opsendelse af vejrballoner og vedligehold af måleudstyr, og de meteorologiske data vi indsamler, indgår centralt i planlægning af lufttrafikken i Nordatlanten.

Du er udstationeret i ca. halvdelen af et kalenderår, for perioder af normalt 9 ugers varighed. I hjemmeperioder afvikles ferie og afspadsering, men der afholdes også obligatoriske kurser og teambuilding, helbredstjek og tandlægebesøg. På stationen skal du i et uformelt miljø samarbejde med stationens 5 medarbejdere og sørge for at opretholde en høj standard i form af velfungerende materiel og udstyr, samt arbejdsprocedurer med fokus på pålidelighed og sikkerhed. Ikke mindst skal du bidrage til teamets trivsel i og uden for arbejdstiden.

Der tilrettelægges ca. 5 årlige flyvninger med udskiftning af personale.Kun i helt ekstraordinære situationer vil det være muligt at forlade tjenestestedet i opholdsperioden.

Tiltrædelse

1.August. Første udeperiode er fra den 12. august til 14. oktober 2026

Løn - og ansættelsesvilkårDu har fast månedsløn, også i hjemmeperioder, og du ansættes på individuel kontrakt. Du har fri kost og logi under opholdet. Dette er skattepligtigt efter gældende regler.

Tiltrædelse: 01.08.2026 eller efter nærmere aftale.

Noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte Stationsleder Mads Andreasen på telefon 389464 eller E-mail: maasi@tusass.gl hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgning og samtaler

Søg stillingen online via Tusass job-portal vedhæftet ansøgning og CV senest:8. juni 2026 Tusass behandler indkomne ansøgninger løbende og forbeholder sig retten til at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Powered by Labrador CMS