Medarbejder til Specialiseret Team - Ilulissat

FAKTA

Stillingstype: Medarbejder til Specialiseret Team - Ilulissat

Virksomhed: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 26. august

Kontakt: Line Bager på mail LBA043@politi.dk

Grønlands politi søger en medarbejder til Specialiseret Team.

Specialiseret Team er en enhed under Operativ Stab og skal være med til at løfte kvaliteten i politiets behandling af sager om vold i nære relationer, voldtægt og stalking, så politiets møde med ofrene bygger på viden om traumer og har fokus på de hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, som kan støtte op om de forurettede efter forbrydelsen.

Specialiseret Team varetager et løbende samarbejde og sparring med andre myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Om stillingen:

Primære opgaver i Specialiseret Team:

• Udarbejde risikoscreeninger og risikovurderinger

• Udarbejde underretninger

• Afholde tryghedssamtaler med vejledning om hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger.

• Tilføre politikredsens forskellige enheder viden om vold i nære relationer, voldtægt og stalking.

• Tilføre politikredsens forskellige enheder viden om traume og traumereaktioner

• Understøtte sagsgangene i politikredsen, så politiets møde med ofrene bygger på viden om traumer.

Om dig:

For at komme i betragtning til stillingen har vi en forventning om, at du

• Har en socialfaglig baggrund og uddannelse, samt interesse for at arbejde med mennesker som har været udsat for en voldsom hændelse.

• Er robust, omstillingsparat, og indstillet på personlig og faglig udvikling.

• Er initiativrig, positivt indstillet, og har en forståelse for politikredsens mål og rammer.

• Har gode samarbejdsevner på alle niveauer, og kan arbejde såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i politiorganisationen.

• Kan omsætte ny læring til praksis, og være med til at implementere nye arbejdsgange i en dynamisk og travl organisation.

• Kan afholde kurser/undervisning og varetage sparringsopgaver.

• Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget dansk/grønlandsk.

Løn- & Ansættelsesvilkår:

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer, samt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt og dit arbejdssted bliver i udgangspunktet Politistationen i Ilulissat, med forventelig rejseaktivitet til Nuuk og/eller andre byer i Grønland.

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Du betaler ikke husleje, så længe du bor vakant, men der vil ske en beskatning af den fri bolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed, såfremt du allerede er bosat i Grønland.

Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de til enhver tid gældende regler herom.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Kontakt og ansøgning:

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte konsulent Line Bager på mail LBA043@politi.dk Husk at der er 3 timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland. Ønsker du at vide mere om politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk.

Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk.

Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Enten ved personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri.

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT

Ataatsimut toqqissisisimatitisivugut

Grønlands politi 

Sammen skaber vi tryghed.

Start ansøgning

Powered by Labrador CMS