Kontakt: Peter Jakunguak Berthelsen, pjb@ral.gl, +299 34 92 04
Vil du være en del af en vigtig funktion i Royal Arctic Line og arbejde med vedligeholdelse, service og reparation af materiel, der er afgørende for forsyningen af Grønland? Så er du måske vores nye mekaniker til værkstedet i Nuuk.
Om stillingen
Værkstedet i Nuuk spiller en central rolle i Royal Arctic Lines daglige drift. Afdelingen består af mekanikere, smede og lærlinge, som sammen sikrer, at virksomhedens udstyr vedligeholdes, serviceres og repareres i henhold til gældende forskrifter og mange års opbygget erfaring.
Som mekaniker bliver du en del af et stærkt fagligt team, der arbejder med både planlagt vedligeholdelse og akutte reparationer. Arbejdet omfatter desuden kontrol af materiel i Syd- og Østgrønland, og der kan forekomme serviceopgaver på rederiets udstyr andre steder i landet.
Værkstedet yder support til en bred vifte af interne afdelinger samt eksterne kunder, og derfor er samarbejdsevner og en positiv tilgang til kolleger og kunder vigtige forudsætninger for succes i stillingen.
Dine arbejdsopgaver
Service og vedligeholdelse af rullende materiel.
Service og eftersyn af løfteudstyr.
Fejlfinding og reparation af rullende materiel.
Visuelle kontroller og tilstandsvurderinger af rederiets udstyr.
Teknisk support til andre afdelinger i Royal Arctic Line, herunder:
Claims
Skibe
Havne
Værksteder
Deltagelse i øvrige tekniske opgaver efter behov.
Vi forventer, at du
Er uddannet mekaniker eller har tilsvarende relevant teknisk baggrund.
Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
Har gode samarbejdsevner og trives med at arbejde på tværs af organisationen.
Er fleksibel og indstillet på at løse forskellige typer opgaver.
Har fokus på kvalitet, sikkerhed og god service.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig hverdag i en af Grønlands vigtigste virksomheder.
Faglige udfordringer og mulighed for løbende udvikling.
Et stærkt kollegialt fællesskab med dygtige fagfolk.
En arbejdsplads, hvor samarbejde, ansvar og kvalitet er i fokus.
Da Royal Arctic Line er en stor og alsidig virksomhed, kan der opstå opgaver, som ligger uden for værkstedets normale arbejdsområde. Derfor lægger vi vægt på fleksibilitet og viljen til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen for at finde de bedste løsninger.
Kontaktperson: Peter Jakunguak Berthelsen, pjb@ral.gl, +299 34 92 04