Kommuneqarfik Sermersooq / Forvaltningen for Børn og Skole / Rådgivningscenter om børn og unge - MISI
PPR psykolog til MISI Sermersooq
Vi søger en psykolog kollega til vores velfungerende afdeling ”Rådgivningscenter om børn og unge”, i dagligtale MISI.
MISI er en del af Forvaltningen for Børn og Skole i hovedstadskommunen, Kommuneqarfik Sermersooq. Forvaltning for Børn og Skole har som mission at skabe bedst mulige rammer for alle børn i Kommuneqarfik Sermersooq, hvorigennem de kan opnå, læring, udvikling og trivsel, så de får grundlaget til at skabe sig et meningsfyldt liv. Forvaltningens mission er, at vi ønsker at have Grønlands bedste og mest bæredygtige daginstitutioner og skoler, som rummer alle børn og skaber de bedste rammer for, at børnene kan udvikle sig til nysgerrige, robuste, sunde og glade selvstændige borgere.
Som Psykolog i MISI, vil en af dine kerneydelser være at styrke børn og unges læring, udvikling og trivsel ved primært at understøtte omgivelserne i deres tilgang til barnet. Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvilket betyder, at vi ser på barnet, lærerne/pædagogerne, de sociale fællesskaber og læringsrummet. Det betyder, at du som psykolog skal kunne give råd, vejledning og sparring til de voksne omkring barnet, så de voksne kan håndtere den oplevede udfordring.
Ansvarsområde:
∙Yde praksisnær rådgivning og sparring til pædagogisk personale i skoler og dagtilbud
∙Yde forældrerådgivning
∙I samarbejde med barnets omgivelser, finde frem til praksisnære tiltag som kan være med til at fremme barnets udvikling, trivsel og læring
∙Udarbejde pædagogiske psykologiske vurderinger
∙Udarbejde årlige vurderinger af børn som modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
∙Bidrage til faglig og organisatorisk videreudvikling sammen med de øvrige ansatte i MISI
∙Andre opgaver efter aftale med nærmeste leder, som er Rådgivningschefen
Om dig
Vi forventer, at det meste af nedenstående passer på dig:
∙Du er uddannet Psykolog med titlen Cand.psych eller Cand.pæd.psych.
∙Har interesse for PPR området, samt arbejdet med børn i dagtilbud og skoler
∙Brænder for at arbejde med rådgivning og vejledning af lærere, pædagoger og forældre, hvor du er indstillet på at arbejde med opkvalificering af fagfolk, bl.a. gennem oplægsvirksomhed, supervision eller praksisnær rådgivning
∙Kan navigerer i at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde, samtidig med at du også trives i at samarbejde med flere forskellige faggrupper og samarbejdspartnere
∙Er udadvendt og imødekommende og altid har for øje, at give vores henvendere den bedste service og møde dem hvor de er
∙At du er en teamplayer, og udviser fleksibilitet i forhold til ad. Hoc opgaver som der kan opstå i en travl hverdag
∙Kendskab til grønlandske samfundsforhold og sprog er en fordel, men ikke et krav
Om os
I seneste MTU, udarbejdet i foråret 2024, viste undersøgelsen at arbejdsglæde, loyalitet, samarbejde og jobindhold ligger højt hos os.Vi er en god afdeling, med et stabilt team af dygtige, søde og støttende kolleger som vil byde dig velkommen til vores team. Vi vil sørge for at du bliver godt introduceret til jobbet, hvor vi vil have en god plan for din on boarding. Som medarbejder i MISI vil du være en del af et team, hvor hver faggruppe har deres unikke kompetencer. På nuværende er vi 1 Rådgivningschef, 1 Souschef, 1 Administrativ medarbejder, 1 Tale-hørerpædagog, 3 Børne- og unge konsulenter og 4 psykologer.Geografisk er rådgivningsstaben placeret i Nuuk, men vi betjener hele Kommuneqarfik Sermersooq, der omfatter byer og bygder på både Grønlands øst- og vestkyst. Tjenesterejser kan derfor også indgå i jobbet. Stillingerne er ledig til besættelse den 15.09.24.Vi kan tilbyde:
∙Et spændende arbejde med stor alsidighed mht. løsning af dine opgaver. Hertil har du stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
∙Mulighed for at indgå i tæt samarbejde med dygtige kollegaer, hvor der deles viden og erfaring med hinanden
∙Trivsel og faglighed går hånd i hånd
∙Intern og ekstern supervision
∙Psykologfaglig chef
∙Mulighed for at bo i Grønlands hovedstad, hvor tjenesterejser til Kommunens andre byer og bygder kan forekomme
Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgave til Rådgivningschef Laila Skydsbjerg Skytte, tlf. + 299 36 63 38 eller e-mail: lass@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 796-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.