Nuuk Internationale Friskole søger pedel pr. 1. august 2026

FAKTA

Stillingstype: Pedel

Virksomhed: Nuuk Internationale Friskole

Ansøgningsfrist: 26. maj

Kontakt: Pilo Samuelsen på tlf.: +299 38 25 01.

Du vil blive en del af teamet på Nuuk Internationale Friskole som, udover dig som pedel, består af skolens ledelse, skolens pædagogiske personale samt skolens sekretær. 

Vi ser gerne, du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

• serviceminded, samarbejdsvillig og fleksibel

• kan servicere og forstå skolens tekniske og praktiske installationer

• kan lide at være omgivet af børn

• er villig til at sætte dig ind i nye arbejdsområder

• det er fordel, hvis du kan beherske grønlandsk, dansk og engelsk

• empatisk og gode samarbejdsevner

• effektiv, robust, løsningsorienteret og i stand til at holde flere bolde i luften samtidig 

Vi kan tilbyde dig:

• en spændende arbejdsplads i fortsat udvikling

• et stærkt team af dygtige medarbejdere

• en god atmosfære præget af faglighed, samarbejde og højt engagement

• en arbejdsplads hvor du kan være med til at sætte dit præg 

Dine daglige opgaver

Som pedel er det vigtigt for os, du er en morgenfrisk og imødekommende person, der åbner vores skole hver morgen samt har øje på alle de ting, der skal fungere på skolen for at vores personale har de bedst mulige betingelser for at lave deres arbejde.

Du skal have flair for teknik og være i stand til at samarbejde med teknikere og håndværkere, der udfører arbejde på skolen.

Du skal kunne rumme en skole fyldt med børn, der hele tiden giver arbejde til alle.

Hvem er vi?

Nuuk Internationale Friskole, i daglig tale kaldet NIF, er en skole, hvor vi har fokus på faglighed og trivsel.

Vores skole rummer godt 200 elever og i alt 30 ansatte. NIF har ét spor fra 1. – 10. klasse samt en fritidsordning.

Vi er en skole, hvor udvikling er et centralt begreb. Alle er med til at skabe et miljø, der giver plads til den enkelte, og hvor vi udviser ansvar og gensidig respekt.

Vi er en skole, der bygger på elevernes, forældrenes og personalets engagement i skolens drift og udvikling. Vores værdier er fællesskab, tillid, dannelse og ambition.

Har du brug for yderlige oplysninger om stillingen, så kontakt skoleleder Pilo Samuelsen på tlf.: +299 38 25 01.

Straffe- og Børneattest

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når vi har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når vi har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af friskolen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af ansøger hos Politiet.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt relevante udtalelser, eksamenspapir og cv, fremsendes til Nuuk Internationale Friskole, Box 1226, 3900 Nuuk eller pr. e-mail til: nif@nif.gl.

Ansøgningsfrist: d. 26. maj 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der kan ikke anvises bolig til stillingen.

Powered by Labrador CMS