FAKTA
Stillingstype: Økonom - fuldmægtig eller specialkonsulent – til råstofområdet i Grønland
Virksomhed: Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
Ansøgningsfrist: 13. april
Kontakt: Jørgen T. Hammeken-Holm +299 34 68 46
Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling søger en fuldmægtig eller en specialkonsulent til at varetage en central rolle i myndighedernes forvaltning af minedrift ved at sikre, at råstofprojekter skaber reel værdi for samfundet og foregår på et økonomisk ansvarligt grundlag.
Råstofområdet i Grønland.
Udviklingen inden for råstofområdet i Grønland er i øjeblikket præget af en strategisk omstilling mod den grønne dagsorden og en særlig ny politisk interesse for mulighederne inden for især kritiske mineraler. Der er pt. 2 aktive miner i produktion, og der er omfattende efterforskningsaktiviteter i gang. Den fortsat store interesse for råstofpotentialet betyder nye og stadig flere større opgaver bl.a. i den internationale profilering og markedsføring af råstofpotentialet.
Det er Departementets fineste opgave at udvikle myndighedsområdet så industrien oplevet en smidig samarbejdspartner og at det tages de nødvendige hensyn og tilsyn med aktiviteterne, så de er i overensstemmelse med lovgivningen.
En af Departementets vigtige opgaver i forbindelse med råstofaktiviteter er at sikre, at det grønlandske samfund får de størst mulige gevinster i form af beskæftigelse, erhvervsudvikling, skatter og andre indtægter. Derfor søger vi en økonomisk fuldmægtig eller specialkonsulent til at være med til at sikre beskæftigelse samt inddragelse af lokalsamfund og erhvervsliv i forbindelse med råstofaktiviteter.
Vi er en spændende arbejdsplads i hastig udvikling. Vores hverdag er præget af en god omgangstone og korte kommandoveje, hvor der er plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne.
Vi arbejder i en politisk styret organisation, og derfor vil det være en afgørende kvalifikation, at du trives med at udmønte politiske beslutninger, neutralt og upartisk.
Stillingen
Grønland er i stigende grad karakteriseret ved øget efterforskning og minebrydning. Denne udvikling betyder, at de samfundsmæssige aspekter vil fylde mere i den samlede administration. Du skal – i samarbejde med resten af Råstofmyndigheden - være med til at sikre at Grønland får det størst mulige udbytte af råstofudviklingen.
Den nye medarbejder skal kan deltage i og udføre analysearbejde og konsekvensvurderinger inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, erhvervsmæssige, økonomiske, og samfundsmæssige aspekter på mineralområdet.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
Vurdering af rettighedshavers royaltybetalinger
Indsigt i rettighedshavernes økonomiske robusthed, herunder investeringsbehov og risikovillighed
Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med eksterne partner/lande mv.
Repræsentation i internationale fora og samarbejdsorganer.
Vurderinger af samfundsmæssige konsekvensanalyser (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed) og regnskabsanalyser.
Vejlede selskaber ved udarbejdelse af samfundsmæssige konsekvensanalyser
Fremme det lokale erhvervslivs engagement i råstofsektoren
Stillingen er en udviklingsstilling, der giver den rette ansøger mulighed for at få stor indsigt i mange former for samfundsmæssig analyse og giver mulighed for etablering af netværk og erfaring i arbejde på tværs af departementer/styrelser, kommuner, mineralselskaber og arbejdsmarkedets parter.
Profil
Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk sprog og kultur. For ansøgere uden for Grønland vil der blive lagt vægt på evne, vilje og lyst til at arbejde og leve under andre kulturelle forhold end de vante. Vores hverdag består af en bred kontaktflade i ind- og udland. Det er af afgørende betydning, at du kan begå dig ubesværet på engelsk i tale og skrift. Vi vil især lægge vægt på:
relevant videregående økonomisk uddannelse
relevant erfaring, herunder gerne praktisk erfaring med socio-økonomisk analyse eller samfundsmæssige konsekvensanalyser
gode evner til udviklings- og projektorienteret arbejde, herunder at favne fagligt bredt og være hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger
lyst og evne til at samarbejde med forskellige faggrupper
indstillet på at udføre opgaver indenfor Råstofmyndighedens øvrige arbejdsområder, særligt i spidsbelastningsperioder
gode engelskkundskaber
kan både samarbejde og arbejde selvstændigt
ansøgere, der er dobbeltsprogede grønlandsk/dansk i såvel skrift som tale, vil blive foretrukket.
Råstofmyndigheden er en del af Grønlands Selvstyre. Vi er ca. 25 medarbejdere, der administrerer tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og mineraler i Grønland. Vi er placeret i hovedstaden, Nuuk, hvor der er fine muligheder for at gå på jagt, fiske, sejle, vandre, stå på ski. Nuuk har også et rigt kulturliv med premierebiograf, kulturhus, golfbane og svømmehal. Læs mere på www.bmp.gl, www.nanoq.gl, www.greenland.com og www.sermersooq.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.