FAKTA
Stillingstype: Økonomimedarbejder / overassistent til Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet
Virksomhed: Ilisimatusarfik
Ansøgningsfrist: 2. maj
Kontakt: Svend Lynge Larsen på tlf. + 299 34 73 22
- er du vores kommende nye kollega?
Brænder du for regnskab og økonomi, hvor service for brugerne er i højsædet og du samtidigt kan videreuddanne dig – så er Ilisimatusarfiks regnskabsafdeling det rette sted for dig.
Vi ønsker at styrke vores økonomi- og regnskabsfunktion og søger derfor en erfaren økonomimedarbejder / overassistent til vores regnskabsafdeling.
Stillingen vil give dig meget varierende arbejdsopgaver, hvor du vil blive udfordret både fagligt og personligt. I regnskabsafdelingen er vi tre engagerede medarbejdere (Regnskabschef og 2 controllere), som ønsker en god og fokuseret kollega, der er indstillet på at give en god service til vores brugere.
Vi håber, at du også er god til at sparre med dine kolleger i opgaveløsningen, sådan at vi som et team fortsat udvikler regnskabsafdelingen i en positiv retning.
Dine opgaver vil primært bestå i at:
Vejlede regnskabsafdelingens samarbejdspartnere i Ilisimatusarfik.
Kontrol og opfølgning af den daglige økonomi på Ilisimatusarfik herunder:
Desuden forventer vi, at du udfører følgende opgaver:
Kontrol af forretningsgange og løbende udvikling og vedligeholdelse af administrative processer og procedurer.
Ad hoc-opgaver, relateret til regnskab og økonomifunktionen
Du skal have evnen til hurtigt at skabe dig et overblik over regnskabsafdelingens samlede opgaver og sammen med regnskabsteamet være med til at koordinere løsningen af afdelingens samlede opgaver, Derudover vil du få tildelt dine egne konkrete ansvarsområder.
Der vil i forbindelse med din tiltrædelse kunne ske ændring af den nuværende opgavefordeling, så både dine og de øvrige medarbejderes kompetencer bliver brugt bedst muligt.
Ønskede kvalifikationer:
en uddannelse indenfor økonomi og regnskab.
erfaring med regnskab og økonomistyring.
en systematisk tilgang til opgaveløsning, et godt overblik, ordenssans og er ansvarsbevidst.
gode samarbejds- og kommunikationsevner – blandt kolleger såvel som overfor samarbejdspartnere.
kendskab til det offentliges økonomisystemer og øvrige administrative it-systemer.
kan arbejde med Excel på højt niveau.
gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
har erfaring med projektstyringssystemer.
en serviceorienteret tilgang til dit arbejde.
evne til at arbejde fleksibelt i en omskiftelig hverdag.
interesse i fortsat at udvikle dine kompetencer og viden.
en høj arbejdskapacitet.
Endelig ser vi meget gerne, at du er tosproget (grønlandsk og dansk) og også gerne kan tale og skrive engelsk, da vi har en del internationale medarbejdere og indgår i mange internationale projekter.
Vi tilbyder:
Faglige udviklingsmuligheder
Stor variation i arbejdsopgaverne
Professionelle, friske og kompetente kolleger med en uformel omgangstone
Mulighed for at præge stillingens indhold
Mulighed for udvikling og uddannelse indenfor fagområdet
En arbejdsplads i udvikling.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Svend Lynge Larsen på tlf. + 299 34 73 22. Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 13 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
Institut for Læring
Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Institut for Sundhed & Natur
Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.