FAKTA
Stillingstype:
Virksomhed: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Ansøgningsfrist: 1. juli 2026 12:00
Kontakt: Ilannguaq K. Møller
+299 34 56 84
Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter nærmere aftale
I denne rolle bidrager du aktivt til samfundets udvikling ved at styrke de enkelte uddannelses-, kulturelle- og kirkelige institutioner gennem målrettet støtte og faglig sparring.
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en ny kollega til økonomiafdelingen – en ny kollega der kan sikre en god og struktureret sagsbehandlingen af bygningsområdet, samtidigt med kan videreudvikle og løbende styrke budget- og økonomistyringen på hele uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet.
Udviklingen af uddannelsesområdet har høj prioritet, så der kan skabes de bedste uddannelsesmuligheder for alle og sikres kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Midlerne til kulturen betragtes som værende uundgåelige for at sikre en løbende udvikling af samfundets eje. Bevillingerne til idrætten søges udmøntet til idrætsudøverne, idet idrætten betragtes som vejen til bl.a. at modstå livstilssygdommene. Samt er kirken en integreret del af samfundets opbygning.
I økonomiafdelingen har vi en samarbejdskultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen, og løsningen på opgaverne. Hvis du er struktureret, samarbejdsorienteret og har grundlæggende forståelse for økonomi, er du måske vores nye kollega i økonomiafdelingen.
Dine personlige kvalifikationer:
Vi søger en kollega, der er fagligt engageret og har evnen og lysten til, at indgå i samarbejdende teams, der vægter udvikling højt. Vi søger dig, som sætter en ære i at levere et solidt fagligt håndværk, og som går struktureret til dine opgaver. Opgaver der spænder bredt fra administration og drift over til udvikling.
Vi ser gerne at:
Du har en relevant akademi-, erhvervs- eller akademisk uddannelse, gerne indenfor samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi, eller ressource- og økonomistyring.
Du har erfaring fra lignende stilling eller fra en stilling indenfor finanssektoren.
Du har forståelse for bogholderi, økonomi og statistikarbejde.
Du har godt kendskab til det grønlandske samfund, og til det offentlige system i Grønland.
Du har gode sproglige kompetencer, gerne grønlandsk og engelsk.
Du evner at bevare overblikket i en kompleks proces.
Konkrete opgaver:
Sagsbehandling af bygningsområdet under aktivitetsområde 40 i finansloven.
Controlling og regnskabsanalyse på hele uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet.
Udøve konsulentbistand til en række institutioner ud fra afdelingens interne institutionsbeføjelse.
Alene eller sammen med andre i teamet aflægger institutionsbesøg med henblik på at assistere og rådgive institutionsledelsen ved akutte situationer.
Koordineringsansvarlig for afholdelsen af Kontorledermødet.
Kontaktperson til samtlige kontorledere under departementets ansvarsområde.
Medvirke til udvikling og optimering af arbejdsprocesser.
Ansvarlig for og koordinering af indkøbsfunktionen i departementet.
For akademikere; Sagsbehandling af politiske beslutningsoplæg.
Formidling af departementale instrukser og vejledninger til underliggende driftsenheder.
Ad-Hoc økonomi-, statistik- og regnskabsopgaver.
I stillingen tilbydes mulighed for indflydelse, ansvar og alsidige opgaver, samt et godt kollegaskab og sparring.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For den rette kvalificerede kandidat med flere års erfaring vil ansættelsen, efter konkret vurdering, kunne ske på specialkonsulentvilkår. I så fald man allerede er specialkonsulent med flere års erfaring, kan man efter konkret vurdering få ansættelse på chefkonsulentvilkår.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.