Oplevelsesskaber for børn og unge (bibliotekar) - genopslag

FAKTA

Stillingstype: Oplevelsesskaber for børn og unge (bibliotekar) - genopslag

Virksomhed: Nunatta Atuagaateqarfia

Ansøgningsfrist: 2. oktober

Kontakt: Malin Corlin+299 34 89 49

Vil du arbejde med kultur, litteratur og børn?

Nunatta Atuagaateqarfia/Landsbiblioteket søger en ny medarbejder, der kan være kreativ med bibliotekets børn og unge samt har interesse for læring og formidling. Du skal være med til at formidle litteratur til børn og unge og understøtte deres læselyst.

Du vil høre til hos Team Oplevelser, som fokuserer på at idégenerere, planlægge og udføre arrangementer, der understøtter bibliotekets rolle som sted for inspiration, læring, kreativitet og fordybelse. 

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være:

- Skabe relevante oplevelser, helt fra idé til planlægning og udførsel

- Udarbejde tekster og PR-materiale til arrangementer og udstillinger

- Formidle bibliotekets bøger bredt og kreativt i biblioteksrummet og på sociale medier

- Projektstyre kommende projekter i vores ungdomsbibliotek

- Have ansvar for ugentlige kreative værksteder i børnebiblioteket

- Bibliotekarvagter i bibliotekets åbningstid

- Netværke lokalt, nationalt og internationalt i forbindelse med arrangementer og udstillinger

Vi forventer, at du:

- Er bibliotekar DB/cand.scient.bibl., cand.mag. eller har en anden relevant uddannelse

- Har praktisk erfaring med projektledelse

- Er god til at skabe relationer til børn og unge

- Har erfaring med kreativt arbejde, særligt det visuelle, og er fyldt med gode idéer til forskellige kulturelle tilbud 

- Har formidlingskompetencer og kan formidle overbevisende, kreativt og/eller informativt 

- Har interesse for og kendskab til litteratur

- Er dobbeltsproget (grønlandsk og dansk) 

- Har ren børne- og straffeattest

Vi tilbyder dig:

- Et spændende og udfordrende job som oplevelsesskaber 

- Et arbejde med fingeren på pulsen i Grønlands kulturliv

- Et arbejdsliv med stor medbestemmelse hvor ikke to dage er ens

- Samarbejde med kompetente, erfarne og engagerede kolleger

- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder 

- En arbejdsplads hvor sammenhold, åbenhed og en uformel omgangstone er kendetegnende

Start pr. 1. november 2025 eller efter aftale. 

Om os:

Biblioteket er folkebibliotek for Nuuk og centralbibliotek for Grønland. Det er et centralt beliggende bibliotek, som bliver hyppigt brugt af borgere. 

Vi er organisatorisk opdelt i 4 teams: Team Groenlandica, Team Nunarput, Team Oplevelser og Team Service. Et bibliotek der er drivkraften bag mange kulturelle og litteraturformidlende arrangementer, heriblandt Forfattermarkeringer og den årlige kulturnat. Derudover markerer vi os gerne i byens øvrige kulturliv fx Suialaa Arts Festival.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS