Pedel søges til Center For Rådgivning og Familiebehandling i Nuuk

FAKTA

Stillingstype: Pedel søges til Center For Rådgivning og Familiebehandling i Nuuk

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 7. juli

Kontakt: Anna Hansen, tlf. +299 36 71 83 eller e-mail: ahan@sermersooq.gl

Vil du være med til at sikre gode og trygge rammer for børn og unge i Nuuk? Har du hænderne skruet rigtigt på og et godt overblik? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen:

Vi søger en engageret og alsidig pedel til Center for Rådgivning og Familiebehandling i Kommuneqarfik Sermersooq. Du vil få ansvar for mindre vedligeholdelsesopgaver af Ungecenterets bygninger, hybler, inventar – samt vores hytter, biler og jolle. Vores afdelinger er placeret flere steder i Nuuk, så arbejdet er varieret og foregår både inde og ude.

Dine primære opgaver:

∙Udføre mindre reparationer og vedligeholdelsesarbejde

∙Tilsyn med bygninger, udstyr, køretøjer og jolle

∙Sørge for, at vores fysiske rammer er sikre og velfungerende

∙Hjælpe med praktiske opgaver på tværs af Ungecenterets afdelinger

∙Ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du har:

∙Erfaring med tømrer- og VVS-arbejde

∙Kendskab til el-arbejde

∙Kørekort (kategori B) – og gerne Erhvervsduelighedsbevis (ikke et krav)

∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

∙Er stabil, ansvarlig og fleksibel

∙Kan arbejde selvstændigt og planlægge din egen arbejdsdag

∙Har et positivt og hjælpsomt sind

Vi tilbyder:

∙Et selvstændigt job med afvekslende opgaver og stor frihed i hverdagen

∙Mulighed for faglig udvikling gennem relevante kurser

∙En arbejdsplads med et stærkt fokus på børn og unges trivsel

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Anna Hansen, tlf. +299 36 71 83 eller e-mail: ahan@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 668-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 7. juli 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS