Personalejurist til tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder

FAKTA

Stillingstype: Personalejurist til tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder

Virksomhed: Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist: 1. januar

Kontakt: Barbara S. Østergaard på mailadressen: baso@nanoq.gl eller på tlf. nr. +299 34 64 41.

Synes du, at ansættelsesretten lyder spændende?

Så har vi en tidsbegrænset stilling som personalejurist, hvor du får mulighed for at sidde med en bred vifte af opgaver inden for både den individuelle og den kollektive ansættelsesret. Der vil for den rette erfarne kandidat være mulighed for ansættelse som specialkonsulent/chefkonsulent.

Om stillingen

Personale & Jura er et kontor i Økonomi- og Personalestyrelsen, hvor vi rådgiver og vejleder ledere i centraladministrationen, underliggende enheder samt det grønlandske sundhedsvæsen i personaleretlige spørgsmål. Herudover er vi med til at vedligeholde, fortolke og forny de eksisterende overenskomstaftaler på vegne af Selvstyret og de grønlandske kommuner.

Dine hovedopgaver som personalejurist

  • Udfærdigelse af partshøringer og afgørelser om skriftlige advarsler, afskedigelser og bortvisninger

  • Forhandling og rådgivning om tillæg

  • Generel rådgivning og vejledning af ledere om ansættelsesretlige forhold

  • Rådgivning og fortolkning af overenskomster, tjenestemandslovgivningen samt øvrige love, bekendtgørelser og cirkulærer inden for det ansættelsesretlige område

  • Varetagelse af mæglingsmøder blandt andet i forbindelse med disciplinærsager, fratrædelsesaftaler og uenighed

  • Udfærdigelse af ansættelsesretlige skrivelser samt vejledninger og udfærdigelse af retningslinjer på området

  • Undervisning af medarbejdere og ledere i Grønlands Selvstyre i grundlæggende ansættelsesret samt ad hoc oplæg om ansættelsesretten og overenskomsterne

Der kan efter behov, interesse, kompetence og udviklingsønsker aftales tilpasninger i opgaverne i samarbejde med teamets øvrige personalejurister. For eksempel kan den rette kandidat blive koblet på forhandlingerne om fornyelse af aftaler og overenskomster på vegne af det offentlige Grønland, håndtere voldgifts- og retssager i samarbejde med styrelsens advokat o.l.

Du har/er:

  • Cand. jur./Cand.merc.jur eller anden relevant juridisk baggrund, og har interesse i arbejdsretten

  • God til at samarbejde, sparre og dele din viden med kollegaer

  • Ikke bange for at tage en udfordring op og følge den til dørs

  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på et højt niveau

  • Det er en fordel, hvis du har god talforståelse og forståelse af juridiske/økonomiske risici

  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur og det vil være en klar fordel, at du kan det grønlandske sprog

  • Diplomatisk, serviceminded og venlig af natur

Vi tilbyder:

  • Et spændende og ansvarsfuldt job med personlige og faglige udviklingsmuligheder

  • Fleksibelt arbejdsmiljø og tværfaglig sparring

  • Høj grad af indflydelse på dit arbejde

  • En uformel omgangstone og gode kolleger

Om os

Personale & Jura er et kontor, der på nuværende tidspunkt består af en 13 personalekonsulenter, 3 personalejurister og to kontorchefer. Afdelingen er organisatorisk placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen, som hører under Departementet for Finanser og Skatter, og indgår dermed i Naalakkersuisuts administration.

Du kan læse mere om Økonomi- og Personalestyrelsen og vores værdier her: www.asa.gl

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Barbara S. Østergaard på mailadressen: baso@nanoq.gl eller på tlf. nr. +299 34 64 41.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 1. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 2.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS