Stillingstype: PI/SPS søger en kontorfuldmægtig til Studie- & Kollegieadministrationen
Virksomhed: PI/SPS
Ansøgningsfrist: 2. september
Kontakt: Ellen Eisner, Mathæussenellen@pi.sps.gl, +299383550
PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium søger en kontorfuldmægtig med interesse for studie- og kollegieadministration. Stillingen er placeret i Ilulissat, hvor du bliver en del af Grønlands eneste socialpædagogiske seminarium, smukt beliggende ved UNESCO-verdensarvsområdet Isfjorden.
Om PI/SPS Seminariet uddanner socialpædagoger, socialassistenter, socialhjælpere og dagtilbudsmedhjælpere til hele Grønland. Vi tilbyder kurser og videreuddannelse inden for socialpædagogik og inspirerer til udvikling i sektoren. Med mere end 300 studerende fordelt på forskellige uddannelser og et bredt kursusudbud til både faglærte og ufaglærte, er vi en central institution i Grønlands uddannelseslandskab. Seminariet beskæftiger ca. 45 medarbejdere, heraf omkring 20 undervisere.
Primære arbejdsopgaver:
Administrativ studievejledning
Studie- og kollegieadministration
Korrespondance, telefonpasning & reception
Almindeligt kontorarbejde ved registrering, kopiering & vedligeholdelse af studerende- & kollegiedata i relevante systemer.
Administration af Salto-nøgler, udstyr og øvrige servicefunktioner
Mindre oversættelsesopgaver hovedsageligt mellem grønlandsk og dansk
Personprofil
Vi søger en kontorfuldmægtig, der:
Har relevant administrativ erfaring
Har et godt kendskab til IT på brugerniveau
Er stabil, omhyggelig og selvstændig
Kan håndtere travle perioder og mange opgaver på én gang
Er serviceminded og fleksibel i forhold til varierende administrative opgaver
Er dobbeltsproget på grønlandsk og dansk
Har gode samarbejdsevner og en professionel tilgang til studerende, kursister og samarbejdspartnere
Ansøgningsproces Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes via vores online ansøgningssystem senest den 3. september 2026. Tiltrædelse: 1. november 2026 eller tidligere efter aftale.
Kontaktperson: For spørgsmål kan teamleder for studie- & kollegieadministrationen Ellen Eisner Mathæussen kontaktes.
Løn og ansættelsesforhold Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.