Kontakt: Benedikte Petersen Løvstrøm på telefonnr. +299 38 35 50 eller ved at sende e-mail til: allaffik@pi.sps.gl
Socialpædagogisk Seminarium søger underviser på afdelingen i Nuuk
Har du mod på nye udfordringer? Så søg ind til en spændende stilling som underviser på Socialpædagogisk Seminariums afdeling i Nuuk.
Vi søger en underviser ved PI/SPS Nuuk, som i samarbejde med underviserteamet kan varetage undervisning på tværs af flere seminariets erhvervs- og videregående uddannelser.
PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:
Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS) har afdelinger i Ilulissat og Nuuk, med hovedsæde i Ilulissat. Seminariet har omkring 50 ansatte og cirka 300 studerende fordelt på otte uddannelser.
Uddannelserne omfatter: dagtilbudsmedhjælperuddannelsen, socialhjælperuddannelsen, socialassistentuddannelsen, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, pædagogassistentuddannelsen, rådgivningsassistentuddannelsen, rådgiver i socialt arbejde samt den pædagogiske diplomuddannelse.
at uddanne kvalificerede socialpædagogiske personale
at forestå uddannelser og kurser indenfor social- og pædagogiske fagområder og socialrådgivning
at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt
Underviser opgaver:
Vi søger en underviser med stærke evner inden for koordinering, fleksibilitet og samarbejde samt interesse for kontinuerlig udvikling.
Underviseren planlægger og gennemfører undervisning, deltager i skemalægning, fungerer som praktiklærer og har løbende kontakt til praktikinstitutioner. Derudover indgår det i opgaverne at læse og vurdere studerendes skriftlige opgaver i forbindelse med både teori- og praktikforløb samt eksamen.
Du bliver en del af et undervisningsteam ved PI/SPS, hvor du får mulighed for at præge og videreudvikle undervisningen i tråd med seminariets vision om at bidrage til og gøre en forskel i det socialpædagogiske praksisfelt i hele Grønland. Der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med undervisning og kurser.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra pædagogisk arbejde og/eller undervisning på voksenuddannelsesområdet.
Vi forventer, at du:
Er uddannet pædagog på bachelorniveau eller tilsvarende.
Har relevant master- eller kandidatuddannelse inden for et beslægtet pædagogisk fagområde.
Er indstillet på at planlægge og gennemføre kurser og efteruddannelsesaktiviteter inden for seminariets fagområder.
Har erfaring fra og kendskab til Grønland
Har en anerkendende tilgang samt tillid og ansvarlighed
Har gode samarbejdsevner og en løsningsorienteret tilgang
Er dobbeltsprog i grønlandsk og dansk
Løn og ansættelsesforhold Stillingen ønskes besat fra d. 1. december 2026 eller efter aftale.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte uddannelseschef Benedikte Petersen Løvstrøm på telefonnr. +299 38 35 50 eller ved at sende e-mail til: allaffik@pi.sps.gl
Man kan få yderligere information om uddannelsesstedet via hjemmeside: www.pi.sps.gl
Ansøgningsfristen er senest d. 23. oktober 2026 kl. 09:00. Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.