FAKTA
Stillingstype: Privatkunderådgiver
Virksomhed: GrønlandsBANKEN
Ansøgningsfrist: 14. juli
Kontakt: Najannguaq D. Lennert
Telefon: +299 862074
Patricia Lund Olsen
Telefon: +299 347804
GrønlandsBANKEN er på udkig efter en kompetent privatkunderådgiver, der motiveres af at skabe stærke finansielle løsninger og levere rådgivningsydelser fra øverste hylde. En udpræget holdspiller, der bidrager med godt humør, proaktivitet og energi til teamet.
Du får succes i jobbet som privatkunderådgiver i Sisimiut, når du
- Yder rådgivning og skaber løsninger for dine kunder, der bidrager til at indfri bankens mål om at levere Grønlands bedste kundeoplevelse
- Aktiverer dine rådgivningskompetencer og bringer din erfaring i spil, særligt med tanke på helhedsrådgivning, herunder rådgivning omkring boligfinansiering, investering og pension
- Praktiserer stærkt kredithåndværk, suppleret med gode IT-færdigheder, hvor erfaring med BEC’s platform vil være et stort plus
- Proaktivt bidrager til at skabe nye løsninger og muligheder for dine kunder, baseret på din rådgivning og initiativer
- Med dit gode humør og gode energi, bidrager til teamet, fællesskabet og afdelingens trivsel
Din opgave
Din primære opgave bliver at rådgive og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje med et stærkt fokus på kundernes oplevelse.
Vi har forventninger til dig, og vi er på udkig efter en kollega og rådgiver, som står på et fagligt stærkt fundament, som brænder for kundekontakt og rådgivning. Dig, der også arbejder selvstændigt, struktureret og har lyst til, at medvirke til yderligere at forstærke filialens processer og kundevendte initiativer.
Hvad enten du kommer med få års erfaring eller er ganske garvet som rådgiver, er dine behov og ambitioner en vigtig del af den løbende dialog mellem dig og din leder. Vi vil gøre det nemt for dig at falde godt til, i en af bankens mest attraktive rådgiverstillinger.
GrønlandsBANKEN
GrønlandsBANKEN skaber værdi gennem rådgivning og ydelser på det finansielle område til alle borgere i Grønland. Banken er markedsledende og har en betydelig samfundsmæssig rolle og betydning og involverer sig i en lang række initiativer der bidrager positivt til samfundet, fællesskabet, klimaet etc. – til gavn for Grønland. Læs mere om GrønlandsBANKEN her.
Du bliver en del af et team på 10 personer i filialen i Sisimiut, og kulturen baserer sig på tillid og det at gøre en forskel, alt sammen med udgangspunkt i bankens værdier – engagerede, ordentlige, kundeorienterede og udviklingsorienterede.
Grønland, Sisimiut & det praktiske
Grønland er et land fuld af kontraster – storslået natur og levende kultur. Sisimiut er noget helt særligt. Byen ligger lige nord for polarcirklen og er kendt som en af Grønlands klassiske hundeslædebyer, hvor slædehundene fortsat er en naturlig del af hverdagen. Hvert år afholdes det berømte Arctic Circle Race, som tiltrækker deltagere fra hele verden. Her mødes det moderne byliv med gamle arktiske traditioner, og naturen ligger altid lige uden for døren.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Finansforbundet. Banken kan stille bolig til rådighed med huslejebetaling efter regler fastsat af Grønlands Selvstyre. Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejser og flytning af bohave er efter gældende regler.
Vi glæder os til at høre fra dig.